04/01-18 12:48; Opdateret: 04/01-18 13:09

PET har strammet op efter TibetsagenPET har strammet op efter Tibetsagen

Beretningen fra en kommission om Tibetsagen tages "meget alvorligt" af PET. Fremover styres medarbejdere.

storybild

Dette flag blev flere borgere forhindret i at vise ved to kinesiske besøg i 2012 og i 2013. Københavns Politi stod for indskrænkningen af borgeres ytringsfrihed. Free/Www.colourbox.com

København. Tibetsagen har fået konsekvenser for de interne forhold i Politiets Efterretningstjeneste, som ifølge en mail til Ritzau ønsker "at undgå lignende situationer i fremtiden".

PET har besluttet at forstærke den ledelsesmæssige kontrol med de medarbejdere, der deltager i forberedelsen af statsbesøg.

Det fremgår af PET's kommentar til beretningen fra Tibetkommissionen, der undersøgte, hvordan det kunne gå til, at politiet greb ind i borgeres ret til frit at ytre sig og forsamle sig under kinesiske besøg.

Både ved et statsbesøg i 2012 og ved et nyt besøg i 2013 anstrengte politifolk sig for at hindre mennesker i for eksempel at vifte med tibetanske flag.

Også ord som FREE og FRIHED tegnet med kridt på asfalten foran et hotel blev fjernet.

Københavns Politi traf beslutningen om indgreb under statsbesøget efter at have modtaget en trusselsvurdering, som blev udarbejdet af PET.

Formuleringen var usædvanlig. Der var ikke fare for præsident Hu Jintaos sikkerhed. Men det var meget afgørende for kineserne, at de ikke tabte ansigt ved konfrontation med demonstranter eller lignende, lød beskeden fra PET.

Senere udarbejdede politiet en operationsbefaling om, at demonstranter ikke måtte være synlige for præsidenten.

På intet tidspunkt gav PET en direkte ordre til det almindelige politi. Men både PET og Udenrigsministeriet medvirkede til at skabe en stemning, som førte til den klart ulovlige ordre, vurderer Tibetkommissionen.

PET kritiseres for ikke at have gjort det helt klart for politiet, at "de gentagne videregivelser af oplysninger om kinesiske bekymringer ikke tilsigtede, at demonstranter ikke måtte være synlige".

I vidt omfang handlede de såkaldte sikkerhedskoordinatorer i PET på egen hånd, noterede kommissionen også.

I en mail skriver PET følgende:

- PET tager kommissionens beretning meget alvorligt, og PET har allerede justeret den ledelsesmæssige styring af området med henblik på at undgå lignende situationer i fremtiden, og PET vil på baggrund af beretningen se, om der skal drages yderligere lære heraf.

Beretningen blev offentliggjort 18. december. Den beskæftiger sig også med, at Folketinget i tre år fik urigtige eller ikke fyldestgørende oplysninger fra politiet om, hvad der var foregået.

Forleden oplyste Københavns Politi, at man på grund af forløbet blandt andet vil sørge for, at medarbejderne er helt fortrolige med et regelsæt om, at embedsmænd skal sige sandheden, handle lovligt og være åbne for fejl.

To mellemledere i politiet bør have en disciplinær straf, mener kommissionen.

Dette skal Rigspolitiet tage sig af. Men Rigspolitiet afventer, at Statsadvokaten i København beslutter, om de to mænd skal tiltales for falsk forklaring for retten.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'OK18 handler om noget HELT andet end...
bt.dk
Rane Willerslev: Jeg har både angst...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Camilla Framnes afslører: Jeg har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx