27/11-17 09:10; Opdateret: 27/11-17 14:01

Affaldsdepot ved Tarm udvikler ikke længere farlig røgAffaldsdepot ved Tarm udvikler ikke længere farlig røg

Efterslukningen er stadig i gang i affaldsdepot, men røgen udgør ikke længere en fare, og folk kan gå ud igen.

storybild

En brand i et affaldsdepot syd for Tarm udvikler ikke længere farlig røg, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. Free/Colourbox/arkiv

Holstebro. En brand i et affaldsdepot syd for Tarm udvikler først på eftermiddagen ikke længere farlig røg, og folk i området kan atter færdes i det fri.

Branden brød ud tidligt mandag morgen. Det brændte voldsomt med store flammer og en sort, ildelugtende og farlig røg.

Det fik Midt- og Vestjyllands Politi til at give folk i området besked på at søge væk fra røgen og lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg.

Branden er under kontrol, og først på eftermiddagen er røgen aftaget så meget, at det ikke længere er farligt at færdes i området. Efterslukningen ventes dog at vare flere timer.

Vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der formentlig er tale om en selvantændt brand.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx