Af Jeppe Pedersen - 27/10-17 18:17; Opdateret: 27/10-17 18:28

Besked i e-boks vækker stor undrenBesked i e-boks vækker stor undren

Har du også fået den?

storybild

Mange danskere har i ugens løb fået en besynderliv besked i deres e-boks. (Billede: Shutterstock)

I løbet af ugen har flere unge danskere modtaget en besked i deres e-boks om, at de skal til at betale af på deres studiegæld. Med i beskeden har fulgt et indbetalingskort, hvilket har skabt stor forvirring, da SU-gælden normalt bliver betalt gennem betalingsservicen PBS.

Fejlen ligger i, at en underleverandør til Udbetaling Danmark har gjort sådan, at borgernes betaling af SU-gælden ikke bliver trukket i den næste måned. Og derfor har Udbetaling Danmark være nødsaget til at sende et indbetalingskort ud.

Det skriver finans.dk.

Fejlen skulle dog være løst, så fra december bør det hele køre normalt og automatisk igen over betalingsservice.

»Betalingsaftalerne er ikke blevet annulleret, selvom der til november ikke bliver betalt automatisk, som der ellers skulle,« forklarer myndigheden til finans.dk.

Udbetaling Danmark skriver, at det nu er op til borgerne, om de vil betale november-gælden af gennem indbetalingskortet, eller om de vil vente til december, hvor gælden for to måneder så vil blive trukket automatisk.

»Udbetaling Danmark beklager fejlen og har indskærpet over for underleverandøren, at fejl af denne karakter ikke sker igen,« oplyser Udbetaling Danmark.

Finans.dk har ikke kunnet få svar på, hvor mange der er ramt af fejlen.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet var der i 2016 288.900 personer, der modtog SU-lån på videregående uddannelser, mens antallet var 221.900 på ungdomsuddannelser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx