Af - 16/03-17 16:38

Danske Alberte følger populær kosttrend: Derfor kan det være en dårlig idéDanske Alberte følger populær kosttrend: Derfor kan det være en dårlig idé

»Jeg er typen, der propper mig til jeg er mæt."

storybild

23-årige Alberte Damgaard Pedersen minimere glutenindtaget i sin kost. (Billede: Privatfoto)

23-årige Alberte Damgaard Pedersen led af mavesmerter. Derfor valgte hun at skære ned på sit forbrug af gluten - det vil sige mad uden hvede, byg eller rug.

En ny undersøgelse viser, at Alberte ikke er alene. Knap hver tiende danske kvinde vælger nemlig at minimere indholdet af gluten i deres kost. Det er på trods af, at de ikke har fået stillet diagnosen cøliaki (glutenallergi).

For fire år siden døjede 23-årige Alberte Damgaard Pedersen med ondt i maven og oppustethed, derfor valgte hun at minimere sit glutenforbrug, da hun dengang flyttede hjemmefra.

»Jeg er typen, der propper mig til jeg er mæt. Hvis jeg gør det i pasta, får jeg ondt i maven. Derfor prøver jeg så vidt muligt at spise kød og salat,« siger Alberte Damgaard Pedersen, der til daglig studerer journalistik på Roskilde Universitet.

Hun har ikke fået konstateret cøliaki, altså glutenallergi, hos sin læge, og hun tror heller ikke, at hun er allergisk. Alligevel siger hun nej tak til for meget pasta, brød og andre madvarer med et højt glutenindhold.

“Jeg spiser, hvad jeg vil, men jeg har ikke så meget lyst til mad med gluten. Når jeg er ude, bestiller jeg aldrig pastaretter, og hvis jeg får burger piller jeg overbollen af,” siger Alberte Damgaard Pedersen.

Ekspert advarer

Diætist Mette Borre advarer kraftig mod at undlade gluten helt fra sin kost, medmindre man ikke kan tåle det, da det kan øge risikoen for kræft.

»Det er en god idé at skære ned på lyst hvede i sin kost. Men hvis du vælger gluten helt fra, går du også glip af fuldkorn, som er med til at beskytte tarmene mod kræft,« siger Mette Borre.

Dansk Cøliaki Forening oplever også, at flere danskere lever glutenfrit. På den positive side oplever de, at udvalget i de danske supermarkeder er blevet større og billigere, men der er også en bagside af medaljen.

»At flere lever glutenfrit skaber problemer for personer med cøliaki, fordi det bagatelliserer sygdommen. Folk tror, at når man har cøliaki, er man en helsefreak, men det er ikke rigtigt. Det er livsvigtigt at tage hensyn til sygdommen,« siger Dorte Hagedorn, der er formand for Dansk Cøliaki Forening.

Diætisten Mette Borre kan genkende, at danskerne vælger gluten fra for at leve sundere. Men definitionen på at leve sundere kan ifølge hende være markedsføring og ikke nødvendigvis bedre livsstil.

»Jeg har stor respekt for, at folk mærker efter, hvad de tåler. Men pludselig skal alle drikke ingefærshots eller fiskeolie, og nu er det så glutenfri kost. Meget af det er markedsføring, og du bliver ikke nødvendigvis sundere,« siger Mette Borre.

Hun forklarer desuden, at tegnene på glutenallergi kan lægge sig op ad at have irritabel tyktarm. Symptomerne kan nemlig begge steder være mavesmerter og oppustethed. Her er det kvinderne i højere grad ramt.

»Særligt kvinder kan bøvle med irritabel tyktarm, men i stedet for at fokusere på at undlade gluten, er der dokumentation for, at personer med irritabel tarm reagerer på kulhydratdelen i hvede og rug, og det er nærmere det, man bør undgå,« siger Mette Borre.

Både Mette Borre og Dorte Hagedorn opfordrer til, at man søger læge, inden man undlader gluten i sin kost.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Danskernes populære kost-trend kan være MEGET farlig

LÆS OGSÅ: Dette trick lader dig droppe slankekuren

LÆS OGSÅ: Ekspert: Forældre smitter børn med fanatisk sundhed

LÆS OGSÅ: Gå ikke på glutenfri diæt uden lægetjek

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx