Af Ritzau - 10/05-17 14:22; Opdateret: 10/05-17 15:44

Danske nyuddannede har det alt for godt ifølge IMFDanske nyuddannede har det alt for godt ifølge IMF

Danmark bør overveje, om dagpengereglerne for dimittender skal strammes. Så kommer flere i arbejde, siger IMF.

storybild

Modelfoto (Billede: Scanpix/Iris)

Danske unge, der er færdige med at studere, står i en meget gunstig situation.

Hvis ikke de tilhører de brancher, hvor arbejdsgiverne river nyuddannede ned fra hylderne, næsten inden de er færdige, er der mulighed for at få dagpenge fra dag ét.

Og det er noget af en luksus, hvis man skal tro David Hofman. Han er chef for den IMF-mission, som efter halvanden uges besøg i Danmark har afleveringer en række anbefalinger for dansk økonomi.

Blandt dem finder man skrappere dagpengeregler for unge.

- I Danmark har man ret til dagpenge fra den dag, man er færdiguddannet. Det er meget usædvanligt, og det er også meget gavmildt.

Studerende: Nej til fokus på nyuddannedes jobsucces
Studerende: Nej til fokus på nyuddannedes jobsucces

- Specielt i en situation, hvor arbejdsmarkedet står og mangler arbejdskraft, siger han.

David Hofman mener derfor, at man med fordel kan skære en pæn luns af nyuddannedes dagpengeret.

- Vi anerkender selvfølgelig, at systemet giver en bedre tid til at finde et job, der passer præcis med ens kvalifikationer, men det bør ikke tage to år, siger han.

Samtidig mener han også, at man skal kigge på SU-systemet endnu engang.

- Det er som dansk studerende muligt at få SU i længere tid, end uddannelsen er normeret til.

- Det bør også strammes op, så man hurtigere får de unge ud på arbejdsmarkedet, siger han.

IMF-økonomerne konstaterer, at Danmark allerede i visse brancher - særligt bygge - og servicebranchen - mangler arbejdskraft.

Søren Pind: Udenlandske studerende er en dårlig forretning
Søren Pind: Udenlandske studerende er en dårlig forretning

Og man frygter, at det de kommende år kan sprede sig til andre brancher, hvis ikke der sættes yderligere ind med reformer.

IMF-missionen mener omvendt også, at de danske politikere ved at hæve pensionsalderen og stramme dagpengesystemet har taget vigtige skridt for at forhindre dette allerede.

Men effekten af disse reformer vil ikke fortsætte, advarer de. Og så kan manglen på arbejdskraft blive en bremse for økonomien.

LÆS OGSÅ: Humanister har svært ved at se udbytte af deres uddannelse

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx