Af - 02/03-14 17:31; Opdateret: 02/03-14 18:19

Hundeavler solgte vanrøgtet hvalp for 400 kr.Hundeavler solgte vanrøgtet hvalp for 400 kr.

En faglig vurdering af hvalpen viste, at den var angst og havde bylder mellem trædepuderne. 'Man skal ikke gøre det værre, end det er,' siger hundeavleren.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvalpen Luna, som den så ud, da Lars Bo Lomholt købte den.

Dyrenes Beskyttelse langede lørdag ud efter hundeavler Frede Mattrup fra Vestjylland, fordi de hvalpe, han sælger, lever under dårlige forhold.

Hundeavler beskyldes for vanrøgt af hvalpe på baggrund af denne video
Hundeavler beskyldes for vanrøgt af hvalpe på baggrund af denne video

Og nu viser det sig, at Frede Mattrup fornylig solgte en labrador-hvalp for 400 kr., som havde været udsat for forhold, der nærmer sig vanrøgt.

Det var Lars Bo Lomholt, som købte hvalpen, Luna.

- Hun var vildt angst, hun bed flere gange, manglede pels og kunne næsten ikke gå, siger Lars Bo Lomholt, som kørte direkte fra stalden til politistationen, hvor han anmeldte Frede Mattrup, og bagefter fik han en dyrlæge til at vurdere hvalpens tilstand.
Det var dyrlæge Per Loftager, som tilså Luna.

- Tæven virkede angst og nervøs, mager med skællet og uplejet pels. Bug og ben var delvist hårløse med meget kraftig rødme og sår på begge haser. Byld mellem trædepuder på højre bagben. Mellem trædepuder på alle 4 ben fandtes svampelignende hudforandringer, står der bl.a. i Per Loftagers faglige udredning.

- Den var angst og presset. Om den var vanrøgtet er svært at sige, men det var tæt på, siger han til MX.dk

Lars Bo Lomholt, som tidligere har gjort sig bemærket i sagen om hunden Thor, besøgte Frede Mattrups ejendom, fordi han havde hørt, at hunde og heste levede under kummerlige forhold. Han købte hvalpen for at dokumentere forholdene, og han tog samtidig en række billeder fra stalden, som er blevet overdraget til politiet i Holstebro i forbindelse med anmeldelsen.

Politiet har siden været på besøg hos Frede Mattrup, men søndag kunne man ikke oplyse, om der vil blive rejst en sag mod hundeavleren.

Frede Mattrup har dog fornylig fået et påbud af Fødevaredirektoratet.

- Jeg har fået et påbud, fordi nogle af hundene havde svamp i fødderne, siger han og mener ikke, det var forkert at sælge hvalpen til Lars Bo Lomholt.

- Hunden skulle enten aflives eller til dyrlægen, men Lars var meget opsat på at købe den, og så solgte jeg den. Den var ikke i god stand, men nu skal man ikke gøre det værre, end det er, siger Frede Mattrup, som mener at politianmeldelsen og beskyldningerne om vanrøgt, bygger på en hetz.

- Når man først er kommet i søgelyset, så er det svært at komme ud af det igen. Vi bliver hjemsøgt, men det er skudt helt ved siden af. Vores hunde har det bedre end de fleste. De har en luksustilværelse i forhold til mange andre hunde, siger Frede Mattrup.

Hvalpen Luna, som Lars Bo Lomholt købte, gør fremskridt, og den skal til kontrol hos dyrlæge Per Loftager på tirsdag.

- Luna er nu i bedring, fordi den er kommet i behandling. Hun taber dog stadig pels, men hun har det væsentlig bedre, siger Lars Bo Lomholt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx