09/08-17 15:25

Telte, knæklys og sko kan byttes på festivalTelte, knæklys og sko kan byttes på festival

Smukfest lancerer app, hvor gæsterne kan dele eller sælge. Ting skal ikke gå til spilde, siger talsmand.

storybild

Skanderborg. Skal vi dele?

Det spørgsmål stiller Smukfest i Skanderborg årets festivalgæster med en ny dele-app, som fået netop det navn.

Hvis man har glemt solbrillerne på køkkenbordet derhjemme eller mangler et par teltpløkker til at sikre sig mod regnvejret, så kan appen være løsningen, for her kan årets gæster forære ting væk eller dele og bytte med hinanden.

- Hele idéen med appen er, at folk kan sprede, hvad de har for meget af. Det er bedre, at ting bliver brugt, end at de bliver efterladt af folk eller bare går til spilde, siger festivalens talsmand, Poul Martin Bonde.

- Hvis du for eksempel har for meget makrel i tomat, men har glemt at købe rugbrød. Så kan det være, at der er nogen, som har det indenfor rækkevidde, fortæller han videre.

Idéen til appen blev foreslået af en gæst i konkurrencen "Den smukkeste idé" på sidste års festival.

I konkurrencen kan festivalgæsterne præsentere kreative idéer, som kan udvikle og forbedre Smukfest, for en række iværksættere. De bedste idéer investerer festivalen derefter 125.000 kroner i at realisere.

24-årige Cecilie Nielsen har Horsens er en af de festivalgæster, som har taget appen i brug. Men i stedet for at dele eller bytte, som ellers var hensigten, har hun solgt to telte, som hun og veninderne alligevel ikke skulle bruge.

- Vi har købt et nyt, større telt, hvor vi alle kan være, for det er hyggeligere. Vi overvejede faktisk ikke at bytte, for vi mangler jo ikke noget, siger hun.

For en pris på 350 kroner fik de to ubrugte telte, som hver havde kostet 800 kroner, en ny ejermand på tre timer.

- For det handler selvfølgelig også om at hjælpe, selv om jeg ikke gav dem væk gratis. I nat har det regnet utrolig meget, og vi havde hørt, at nogle har fået vandskader i deres telte. Og vi skule jo ikke bruge dem alligevel, fortæller hun.

Onsdag, dagen for den officielle åbning af Smukfest, havde 2500 festivalgæster downloadet appen. Telte, knæklys og sko er blandt de ting, som festivalgæsterne tilbyder at bytte med - eller sælge til - hinanden.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx