22/08-17 13:00; Opdateret: 22/08-17 14:46

Mette Bock: Kvinfos egne tal ligger bag fjernede millionerMette Bock: Kvinfos egne tal ligger bag fjernede millioner

Forskningscentret mister 3,4 millioner kroner, når det ikke længere skal drive bibliotek.

storybild

København. Kønscentret Kvinfo har selv leveret de tal, der ligger til grund for, at institutionen mister 3,4 millioner kroner, når den efter planen mister ansvaret for at drive forskningsbibliotek.

Det fortæller kulturminister Mette Bock (LA) under et samråd med Folketingets Kulturudvalg tirsdag.

- Det budget, vi har taget udgangspunkt i, det er altså det, som Kvinfos egen bestyrelse har godkendt.

- Hvis vi skal til at pille op i det budget, så får vi nogle helt andre og større problemer i forhold til, hvordan man godkender budgetter i institutioner som Kvinfo, siger ministeren.

Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, har indkaldt kulturministeren til tirsdagens samråd. Han vil have klarhed over, hvordan millionbeløbet er blevet fastlagt.

Mogens Jensen mener ikke, at ministeren har præsenteret tilstrækkelige faglige argumenter for, at opgaven fra 1. januar 2018 tages fra Kvinfos skrivebord og i stedet overgår den til Det Kongelige Bibliotek.

Under samrådet udtaler kulturministeren, at flytningen handler om, hvor opgaven bliver løst bedst.

- Jeg er sikker på at den betjening, der har været givet, vil være på samme niveau og måske på længere sigt et højere niveau, når nu den bliver samlet i et større forskningsmiljø.

- Det er det, der er forhåbningen, siger Mette Bock.

Kulturministeren ser frem til at følge, hvordan Kvinfos ledelse vil udforme institutionen på de nye præmisser, udtaler hun afslutningsvis under samrådet.

- Kvinfo skal nu i gang med at gentænkte institutionens virksomhed i den nye situation, som selvfølgelig er ændret, når biblioteksopgaven flyttes, siger Mette Bock.

Siden marts har kønscentret Kvinfo vidst, at det mister opgaven med at drive et forskningsbibliotek om køn og ligestilling. Der er nu sat beløb på, hvor mange støttekroner Kvinfo dermed mister fra Kulturministeriet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx