Af - 30/04-16 13:28; Opdateret: 30/04-16 13:40

Flot forårsvejr på vej: Så varm bliver Kristi Himmelfarts-ferienFlot forårsvejr på vej: Så varm bliver Kristi Himmelfarts-ferien

Temperaturen kan nå helt nye højder i Kristi Himmelfarts-ferien, viser TV 2 Vejrets seneste prognoser.

Bildstrecke im Grossformat »

Der er udsigt til masser af sol og varme, når det er Kristi Himmelfarts-ferie i slutningen af næste uge, viser TV 2 Vejrets seneste prognoser.

Meteorolog Danny Høgsholdt skriver på tv2.dk, at det endnu er for tidligt at vurdere de præcise detaljer, men alt peger på, at vejret frem mod næste weekend bliver betydeligt varme.

- Det kan måske være svært at forestille sig, at vi om blot en uges tid kan sole os i temperaturer op til 20 grader, men ikke desto mindre, så er det i den retning, som langt de fleste prognoser peger i øjeblikket, skriver han.

Man må imidlertid væbne sig lidt med tålmodighed, før solbrillerne og solcremen kommer frem, for ifølge DMI kan man i dag forvente byger i løbet af dagen.

- I dag er der bygevejr i Jylland og den vestlige del af landet, men senere på dagen er der mulighed for sol. Fyns østkyst og det vestlige Sjælland dækkes af et bælte af regn, men lige nu er der et hul i skyerne ind over Sjælland. I løbet af eftermiddagen kommer det dog til at regne mere på Sjælland, siger Mette Wagner, vagthavende hos DMI.

Regnen kommer muligvis til at fortsætte om morgenen på Sjælland og Fyn, men derefter klarer det op, så talerne og festlighederne kan foregå i flot vejr, når det i morgen er 1. maj.

- På Sjælland og Fyn er der mulighed for regn i morgentimerne, men ellers bliver det en pæn 1. maj med nogen eller en del sol. Vinden ser ud til at blive svag til jævn, og temperaturerne kommer til at ligge mellem 8 og 13 grader. På Sjælland kan vi godt komme op på 15 grader lokalt midt i landet.

LÆS OGSÅ: Frem med solbrillerne: Nu kommer foråret

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx