Tatovører om ulovlige tusser: Ja tak!Tatovører om ulovlige tusser: Ja tak!

7 ud af 10 danske tatovører er klar til at tusse dig på halsen og i ansigtet. Det er ulovligt, men politiet ser gennem fingre med det.

storybild

Det er ulovligt i Danmark at lave tatoveringer på hals, hoved, hænder og fødder. Det er langt de fleste tatovører imidlertid fløjtende ligeglade med. (Billede: Polfoto/Millennium Images)

Vil du have tribal i ansigtet som Mike Tyson eller stjerner på halsen som Rihanna? Den slags tatoveringer er ulovlige at lave i Danmark, men et flertal af tatovører står klar til at lave dem alligevel, viser en rundringning foretaget af metroxpress.

»Det er utroligt problematisk. Politiet og myndighederne gør absolut intet ved det,« siger Jørgen Serup, ekspert i tatoveringer og overlæge på Bispebjerg Hospital. Han henviser til et konkret eksempel, hvor bøden for en ulovlig ansigtstatovering blot lød på 1.000 kroner.

Det er formentlig mindre, end tatovøren har tjent på den pågældende tatovering.

LÆS OGSÅ: Mange får ulovlige tatoveringer

På trods af de mange tatovører, der blæser på loven, har politiet ingen planer om at gribe ind.

»Det giver ingen mening at føre tilsyn. Vi tager alle lovbrud alvorligt, men der skal være en mening med galskaben,« lyder det fra vicepolitikommissær Martin Kajberg fra Københavns Politi.

LÆS OGSÅ: Tatoveringer er blevet en pigeting

En af dem, der bryder loven og ikke er bange for at indrømme det, er Lars Christensen. Han er selv tatovør og formand for Dansk Tatovør Laug.

»Hvis det er kunder, jeg kender, og som har tatoveringer i forvejen, så har jeg ingen problemer med at lave dem. Ellers får de dem bare lavet i et baglokale med ulovlige farver og en nål, der er brugt tre gange,« siger han.

Det er dog ikke alle tatovører, der har den indstilling. 'Lad være, det vil du fortryde. Det bliver aldrig pænt,' lød det således fra flere af de lovlydige tatovører metroxpress i går talte med.

LÆS OGSÅ: Farlig tattoo-trend breder sig blandt unge

Også ekspert i tatoveringer, overlæge Jørgen Serup opfordrer folk til at passe på med tusser i ansigtet og på halsen:

»Folk skal gøre sig klar på at bære de tatoveringer resten af livet – man skal være heldig, hvis det kan fjernes pænt,« siger han.

I en meningsmåling, YouGov foretog for metroxpress i slutningen af august, støttede 71 procent af de adspurgte forbuddet mod tatoveringer på hals, hoved, fødder og hænder.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mor bakker op om udskældt rektor: Jeg...
bt.dk
65-årig klappede ung servitrice i...
bt.dk
Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Læs Liverpool-stjernens fortryllende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx