08/10-14 10:44

Efterforskning lukker motorvej i to timerEfterforskning lukker motorvej i to timer

Politiet lukker Holbækmotorvejen i to timer, da man skal efterforske en mulig forbrydelse.

Politihunde skal snuse rundt mellem vejstriber og midterrabat på Holbækmotorvejen onsdag formiddag.

Derfor må trafikanterne i østlig retning vige for ordensmagtens efterforskning, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Når man tænker på den forstyrrelse, som det forårsager, så er det selvfølgelig noget, som vi har overvejet ganske nøje, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard til Ritzau.

USA ville bringe halvt ton kokain til Danmark
USA ville bringe halvt ton kokain til Danmark

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvilken forbrydelse der skulle være tale om, eller hvad hundene leder efter.

- Det er ganske nødvendigt at lave den her efterforskning i den konkrete sag, siger han.

Motorvejen spærres af ved afkørsel 15 Gevninge fra klokken 10.

En skiltevogn fra Vejdirektoratet vil lede trafikken væk fra motorvejen og ind på Lindenborgvej (rute 155), som følges i østlig retning til Roskilde Vest-tilkørslen til Holbækmotorvejen.

25 firmaer får bøder i omfattende kartelsag
25 firmaer får bøder i omfattende kartelsag

Trafikanter kan heller ikke køre ind på Holbækmotorvejen i østlig retning fra hverken Lindenborgvej eller Hornsherredvej ved motorvejstilkørsel 15 Gevninge.

Afspærringen forventes at vare i cirka to timer.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx