Af - 02/03-14 11:34

Børnehaver tillader kun sundt slik i fastelavnstøndenBørnehaver tillader kun sundt slik i fastelavnstønden

Kattekongen og kattedronningen finder i mange danske børnehaver kun sundt slik i tønden. Skuffende, siger forfatter.

storybild

Kattekongen og kattedronningen finder i mange danske børnehaver kun sundt slik i tønden. Skuffende, siger forfatter. (Billede: Polfoto)

De mange tusinde børnehavebørn, der hen over weekenden har og i morgen skal fejre fastelavn, er blevet mødt af tønder spækket med sunde sager.

Rosinpakker, ostehaps og figenstænger er alt, hvad der er i mange fastelavnstønder, viser metroxpress opringning til seks danske børneinstitutioner, hvor en stram politik mod sukker har gjort indhug på godter til fastelavn, påske og jul. Et sted bliver der dog proppet 102 Smarties-pakker i tønden. En til hver.

Marius på 1 år skal være giraf til fastelavn: Folk ryster på hovedet
Marius på 1 år skal være giraf til fastelavn: Folk ryster på hovedet

- Vi er ellers en sukkerfri institution, men bestyrelsen har vedtaget, at til fastelavn må hver barn få en Smarties-pakke og til jul æbleskiver, siger leder Jane Lott fra Langhuset i Vanløse.

Hos Børnehuset i Vejle væltede, der rosinpakker og klementiner ud af tønden. I Engen i Århus supplerer de figenstængerne med små chokolader, men har indskærpet over for forældre, at de ikke må medbringe 'kage, slik, is og lignende'. På Børnehuset Planeten på Frederiksberg propper de popcorn og frugt i tønden - til påske får ungerne dekorerede hønseæg.

Marius får kolossal støtte fra læserne: Ha' en fantastisk fastelavn
Marius får kolossal støtte fra læserne: Ha' en fantastisk fastelavn

I Mølleparken i Slagelse er tønden tom. Sidste år proppede de popcorn i.

- Men de væltede jo ud over det hele. Så nu får de bare hver især et krus med popcorn, som de kan spise af, mens vi fejrer fastelavn, siger leder Aase Møller.

Nuttede fastelavns-billeder: Giraffen Marius er alle vegne
Nuttede fastelavns-billeder: Giraffen Marius er alle vegne

Børnehavernes sukkerpolitik, forarger forfatter Julia Lahme, der har skrevet fem bøger om at være kvinde og mor, herunder: 'Hvor lagde jeg babyen?'.

- Det er skuffende, at børnehaverne ikke lærer børnene forskel på hverdag og fest. De skal da have lov til sukker ved særlige lejligheder. Hvis børn ikke må få slik, så burde forældrene droppe rødvinen, siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx