Af Ritzau - 13/01-17 15:39; Opdateret: 13/01-17 18:37

39-årig egyptisk mand er fængslet for menneskesmugling39-årig egyptisk mand er fængslet for menneskesmugling

Politiet i Sønderjylland har sammen med britisk politi og Europol optrævlet større sag om menneskesmugling.

storybild

Flere personer er smuglet til Storbritannien via Esbjerg Havn i en sag, hvor politiet torsdag har anholdt en 39-årig egyptisk mand. (Billede: Free/Colorbox.dk)

En 39-årig egyptisk mand er blevet anholdt og varetægtsfængslet i en større sag om menneskesmugling, hvor flere personer er smuglet til Storbritannien via Esbjerg Havn.

Manden har ikke opholdstilladelse i Danmark, og han blev anholdt torsdag i det centrale Esbjerg, oplyser vicepolitiinspektør Jeppe Kjærgaard, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efterforskningen af sagen er sket i et tæt samarbejde mellem dansk politi, de britiske myndigheder og EU's politisamarbejde Europol.

Fredag blev den 39-årige i et grundlovsforhør i Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Derfor er det sparsomt med detaljer om, hvad manden er sigtet for.

Det fremgår imidlertid, at der er tale om en større sag, hvor flere personer er blevet smuglet ud af Danmark til Storbritannien via Esbjerg Havn.

Jeppe Kjærgaard ønsker ikke at oplyse det nøjagtige antal. Også detaljer om, hvordan menneskesmuglingen skal have fundet sted, holder politiet for sig selv.

- Der forestår et stort efterforskningsarbejde, hvor vi blandt andet skal have samkørt vores data med data fra de britiske myndigheder og Europol, siger Jeppe Kjærgaard.

Først når det er sket, vil det stå klart, hvor mange personer det drejer sig om. Og om der er medgerningsmænd på fri fod.

Ifølge Jeppe Kjærgaard har manden under grundlovsforhøret erkendt noget af det, som anklagemyndigheden sigter ham for.

Den 39-årige er foreløbig varetægtsfængslet i fire uger. En eventuel retssag mod ham kommer til at foregå i Danmark, oplyser han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx