03/12-13 06:13

Flere dårlige elever trækker Danmark ned i Pisa-testFlere dårlige elever trækker Danmark ned i Pisa-test

6,2 procent af danske elever er sorteret fra i Pisa-undersøgelsen, der måler danske elevers faglige standard

storybild

Søndermarksskolen på Frederiksberg. Maiken Poulsen underviser i sin 3. klasse. (Billede: Jens Dresling/POLFOTO)

Når Pisa 2012 bliver offentliggjort tirsdag, vil det have negativ betydning for Danmarks resultat, at antallet af danske meget fagligt svage elever, der har taget testen, er større end ved den seneste Pisa i 2009.

Slidte folkeskoler skræmmer forældre over i privaten
Slidte folkeskoler skræmmer forældre over i privaten

Sådan siger flere eksperter, efter at Politiken erfarer, at 6,2 procent af de danske elever i Pisa 2012 er sorteret fra mod 8,5 procent ved den seneste Pisa-test i 2009.

Og det er kun godt, fortæller Elsebeth Aller, der er chefkonsulent i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet.

Elever får 10 millioner: Skal bestemme mere
Elever får 10 millioner: Skal bestemme mere

- Det er altså væsentligt, at så mange elever som muligt kommer med, så vi rent faktisk får tegnet et billede af den reelle elevgruppe, vi har, siger Elsebeth Aller til Politiken.

Professor Niels Egelund, Aarhus Universitet, som er leder af den danske del af Pisa-undersøgelsen, tilføjer:

- Målet er at få så mange af eleverne med som muligt. Når vi denne gang har godt to procent flere elever med fra bunden af skalaen, kommer vi faktisk til at være to Pisa-point dårligere i vores landsgennemsnit, siger han til Politiken.

Antallet af privatskoler er i voldsom vækst
Antallet af privatskoler er i voldsom vækst

Elever, der går på specialskole eller i specialklasse, er på forhånd fritaget fra at blive testet.

Oveni kan den enkelte skoleleder vælge at lade enkelte elever slippe fri, hvis de for eksempel er stærkt ordblinde eller har sociale eller psykiske problemer, der gør, at testen vil stresse dem.

Men op til Pisa 2012-prøverne lagde det danske Pisa-konsortium pres på skolelederne.

Elever: Mobbeofre skal have erstatning af skolen
Elever: Mobbeofre skal have erstatning af skolen

Årsagen er, at hvert af de 65 lande, der er med i Pisa-testen, formelt set kun må udelukke højst fem procent af elevmassen ifølge Pisa-reglerne.

Det er en grænse, som Danmark altså stadig overskrider, selv om 2,3 procent mere af de dårlige elever altså nu er kommet med. Til sammenligning sorterer flere andre deltagende lande mindre end to procent af eleverne fra.

LÆS OGSÅ: Danmark bruger færre penge på lærere end andre lande

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx