13/07-17 21:22; Opdateret: 14/07-17 13:51

Vaccine mod leverbetændelse har været udsolgt i månederVaccine mod leverbetændelse har været udsolgt i måneder

Ifølge Statens Serum Institut har producenten af vaccinen mod hepatitis A ikke kunnet levere i månedsvis.

storybild

Læger og apoteker har i flere måneder måtte melde om udsolgt på vaccinen mod den smitsomme leverbetændelse hepatitis A, fordi producenten ikke har kunnet levere. Det bekræfter Statens Serum Institut over for fyens.dk. Free/Bavarian Nordic/ Arkiv

København. Har man brug for at blive vaccineret mod smitsom leverbetændelse - den såkaldte hepatitis A-virus - så kan det godt blive noget besværligt.

Ifølge Statens Serum Institut har vaccinen nemlig været udsolgt i flere måneder, og den forventes først at komme tilbage på hylderne til efteråret.

Det skriver fyens.dk.

- Det er rigtigt, at vi har haft problemer med at skaffe vacciner mod hepatitis A, fordi producenten simpelthen ikke har kunnet levere den, siger Ole Jensen, vicedirektør i Statens Serum Institut til fyens.dk.

Det er ifølge Ole Jensen ikke kun i Danmark, at apoteker og læger er løbet tør for vaccinen.

Han forklarer, at produktionen er biologisk, og derfor kan der gå noget galt i processen, som betyder, at et helt parti må smides i skraldespanden.

Statens Serums Instituts egen vaccineproduktion blev i starten af året solgt til det saudiarabiske koncern Aljomaih Group.

Salget har dog intet at gøre med problemerne med vaccinen mod hepatitis A, der bliver produceret af medicinalfirmaet MSD.

- Det har intet at gøre med salget af vaccine produktionen. Statens Serum Institut har aldrig lavet vacciner mod hepatitis, siger Ole Jensen til fyens.dk.

Det er ikke første gang, at der meldes udsolgt af vacciner.

I vinter drejede det sig om vaccinen mod influenza, og ifølge Ole Jensen har man i en kort periode også manglet vaccinen mod stivkrampe og difteri.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx