Af Ritzau - 11/12-16 07:15

Ekspert: Drop forbehold mod hormonbehandling af kvinderEkspert: Drop forbehold mod hormonbehandling af kvinder

Hver tredje kvinde har så store gener i overgangsalderen, at de ifølge ekspert bør overveje hormonbehandling.

storybild

Frygten for brystkræft bør kun afholde en lillebitte gruppe af kvinder fra at udnytte de meget store fordele, der er ved at tage en mindre dosis østrogen under klimakteriet. Det mener en førende ekspert i kvinders overgangsalder. (Billede: Free/Colourbox)

Opdagelsen af, at kvinders lunger fysisk svækkes så meget under overgangsalderen, at det svarer til daglig rygning af 20 smøger, kommer ikke fuldstændig bag på overlæge Annette Tønnes Pedersen.

Hun er ansat på Rigshospitalets Gynækologiske Klinik og ekspert i kvinders klimakterium.

- Modne kvinder oplever på mange andre dele af deres krop de betydelige konsekvenser, når deres østrogenproduktion falder, siger hun.

- Det gælder blandt andet andre organer, bindevæv, muskler, skelet, led og blodkar, som undergår store forandringer, når den beskyttende effekt fra østrogenet forsvinder. Så det her underbygger mange ting, vi vidste i forvejen.

Som tommelfingerregel oplever hver tredje kvinde ingen gener af overgangsalderen, der typisk ligger i perioden fra 45 til 55 år, hvor kvindens menstruation ophører.

En anden tredjedel mærker nogle men ikke så slemme gener.

Den sidste tredjedel er imidlertid voldsomt generede af blandt andet søvnproblemer, hedeture, træthed og humørsvingninger.

- Den nye undersøgelse tilfører ny viden om kroppens reaktioner i klimakteriet. Det understreger endnu engang, at de, der er hårdest ramt i forhold til arbejds- og socialliv, bør overveje at tage et mindre tilskud af østrogen under overgangsalderen, siger Annette Tønnes Pedersen.

Hun understreger, at det er op til den enkelte kvinde selv at afveje sine minusser og plusser. Men at risikoen for langt de fleste er meget begrænset.

- Østrogen var i "bad standing" i en årrække på grund af en minimal risiko for kræft og blodpropper.

- Men for stort set alle andre end tidligere brystkræftpatienter så er risikoen ved at tage en mindre dosis østrogen markant mindre, end den er ved for eksempel at sove elendigt i årevis. Til gengæld er fordelene mange, siger hun.

Resultaterne om overgangsalderens overraskende kraftige svækkelse af kvinders lungeveje kommer fra et nyt og opsigtsvækkende europæisk studie, der blandt andet trækker på data fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx