31/05-15 10:26

Dansk korn flopper: Så ringe er detDansk korn flopper: Så ringe er det

Kvaliteten af dansk korn er så dårlig at andre lande, er begyndt at fravælge det.

storybild

(Billede: Polfoto/Schnoor S¯ren)

Kvaliteten af dansk korn har været faldende gennem næsten 25 år og er nu så lav, at kunder i andre verdensdele direkte frabeder sig dansk korn, når de bestiller EU-korn.

De to største danske grovvarekoncerner, DLG og Danish Agro, bekræfter, at der i løbet af det seneste år er begyndt at indløbe ordrer fra andre verdensdele med betingelsen "Danish excluded", skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

- Hidtil har kunderne blot bestilt et parti EU-foderhvede. Men nu begynder vi at høre, at eksempelvis kunder i Asien bestiller en given mængde EU-korn, men bestillingen sker med tilføjelsen "Danish excluded", siger vicekoncerndirektør i DLG Jesper Pagh til Finans og forklarer:

- Det vil siger, at kunderne udtrykkeligt frabeder sig dansk korn. I andre tilfælde vil kunderne godt acceptere, at kornet er fra Danmark, men kun hvis de får et ekstra afslag i prisen, siger Jesper Pagh.

Økonomien voksede lidt mindre end ventet i første kvartal
Økonomien voksede lidt mindre end ventet i første kvartal

Hos Danish Agro bekræfter man problemet.

Sidste år var der 27 procent mere protein i det tyske foderhvede end i det danske, og sammenligner man med hele den tyske kornproduktion, var der 40 procent mere protein i det tyske korn.

Indholdet af protein er afgørende for kornets kvalitet. Protein er det, der får dyrene til at vokse, danne muskler, mælk, æg og så videre.

- Der tales så meget om det i markedet, at vi må indse, at det i fremtiden bliver en del af vores hverdag på eksportmarkederne, at det danske korn enten bliver afvist eller i bedste fald købt mod et afslag i prisen, siger Jesper Pagh, DLG, til Finans.

Hidtil har grovvareselskaberne forsøgt at skjule problemerne med at afsætte det danske korn på verdensmarkedet, men problemet kan altså ikke længere holdes skjult.

/ritzau/

29 procent af dine dagligvarer er på tilbud
29 procent af dine dagligvarer er på tilbud

Rige nordmænd køber 450.000 danskeres fitnesskæde
Rige nordmænd køber 450.000 danskeres fitnesskæde

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx