Af Ritzau - 21/06-17 12:32; Opdateret: 21/06-17 21:35

Lastbil-sammenstød lukkede motorvej i ni timerLastbil-sammenstød lukkede motorvej i ni timer

Et trafikuheld førte til trafikkaos på motorvejen ved Kolding. Nu er alle spor igen åbne.

storybild

To lastbiler stødte ved middagstid sammen på Sønderjyske Motorvej. Først ved 21-tiden var alle spor på motorvejen åbne igen. (Billede: Free/Politiet)

Et færdselsuheld med to lastbiler førte onsdag eftermiddag til kaos på Sønderjyske Motorvej.

Kort før middag modtog politiet meldingen om et uheld på motorvejen.

- Det var en lastbil, der på grund af en fejl i motoren gik stå. Chaufføren steg ud, og så blev lastbilen ramt af en anden lastbil, fortæller vagtchef Flemming Lau fra Sydøstjyllands Politi.

Ingen af chaufførerne kom alvorligt til skade, men uheldet betød, at motorvejen blev spærret for trafik i sydgående retning.

- Det har ført til massive kødannelser, siger Flemming Lau.

Oprydningsarbejdet var særligt vanskeligt, fordi den ene lastbil var fyldt med jernplader, som først skulle fjernes.

- Desuden var der olie på og huller i vejen efter uheldet, fortæller vagtchefen.

Ved 21-tiden kunne det sidste spor på motorvejen åbnes for trafik, og køen er stort set afviklet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx