08/07-17 08:03

Vi har mistet evnen til at holde ferie og koble helt afVi har mistet evnen til at holde ferie og koble helt af

København. Vi bliver stadig dårligere til at holde ferie. Kun halvdelen af arbejdsstyrken holder de tre ugers sammenhængende sommerferie, som der ellers er krav på.

storybild

Og selv når folk så holder ferie, så trækker stadig færre stikket ud og slapper helt af. I stedet er de tilgængelige for deres arbejde også i ferien.

Over en million erhvervsaktive er enten tilgængelige døgnet rundt eller tjekker dagligt arbejdsrelaterede sms'er og mail i sommerferien. Det viser en befolkningsundersøgelse fra Ingeniørforeningen.

- Man har brug for tre uger i træk til at få koblet ordentlig af. Ellers risikerer man at brænde ud og gå ned med stress, siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

Undersøgelsen viser også, at 15 procent er konstant tilgængelige for deres arbejde i sommerferien. Det er dobbelt så mange som for et år siden. Yderligere 26 procent holder øje med arbejdet dagligt og 34 procent af og til i ferien.

- Man bliver konfronteret med problemer, der skal løses derhjemme eller efter ferien, og så ligger dit arbejde og spøger i baghovedet hele tiden, siger hun.

Bjarne Toftegård er stresscoach og hjælper virksomheder og private med at håndtere stress.

- Rigtigt mange har mistet evnen til at holde ferie. De er så meget på hele tiden og tjekker arbejdsmail dagligt, om aftenen og i weekenden i en slags afhængighed, siger han og slår fast:

- Men det er hverken godt for en selv, for ens arbejde eller for familien. Man får ikke mere fra hånden ved hele tiden at være på. Man bliver bare nemmere udbrændt, siger han.

Han mener, at vi står midt i en ny arbejdskultur, som vi slet ikke har lært at navigere i.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) forbød for nylig de ansatte i ministeriet at sende mail til hinanden om søndagen.

Det mener Bjarne Toftegård, at mange ledere kunne lære af.

- Han sender som rollemodel et vigtigt signal. Ledere har både et ansvar for, at folk kan udfylde deres opgave, men også holde fri fra den, siger han.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Legenden Iniesta takkede af i smal...
bt.dk
En kronprins i highfive-højde
bt.dk
Efter gigantisk straffe-drama:...
bt.dk
Efter tv-dokumentar: Direktør stopper...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx