Af - 27/03-14 11:53

Jeppe Nybroe efter kidnapning: Jeg vil hjælpe folk der er fangetJeppe Nybroe efter kidnapning: Jeg vil hjælpe folk der er fanget

Freelancejournalisten Jeppe Nybroe blev i februar kidnappet i Libanon. I en måned blev han holdt fanget. Nu er han tilbage på de sociale medier.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den danske journalist Jeppe Nybroe blev i februar kidnappet i Libanon. Først efter en måned blev han og kollegaen, Rami Aysha, frigivet.

Nu, præcis tre uger senere, vender han tilbage til Facebook. Her takker han for den støtte, han og familien har modtaget.

- Jeg er dybt berørt, følelsesmæssigt beriget og i bundløs taknemmeligheds gæld til alle Jer, der har hjulpet mig og min gode ven, kollega Rami Aysha under og efter vores kidnapning, samt hjulpet vores familie og venner med varme tanker og støtte, skriver han.

Nybroe taler ud: De ville skære mig i stykker
Nybroe taler ud: De ville skære mig i stykker

- Vi blev kidnappet fredag den 7. februar 2014 fra Arsal i Libanon og holdt fanget som gidsler indtil vores frigivelse torsdag den 6. marts 2014. Tiden går, og hver eneste dag takker jeg for livet og, størst af alt, kærligheden.

Nybroe har tidligere fortalt, at han og Aysha under fangeskabet blev ydmyget på alle tænkelige parametre. Derudover blev de truet på livet.

Jeppe Nybroes medfange: Troede jeg skulle dø hos gidseltagerne
Jeppe Nybroes medfange: Troede jeg skulle dø hos gidseltagerne

Han kommer med en opfordring til netop at indvolvere sig og vise sin støtte til dem, der stadig holdet fanget rundt omkring i verden.

- HUSK, der er stadig mennesker - nødhjælpsarbejdere, læger, journalister, fotografer og andre - som fortsat og nogle i adskillige år uskyldigt, umenneskeligt holdes fanget i Syrien og andre dele af verden. Og de mennesker har desperat brug for hjælp, skriver han.

Jeppe Nybroe blev pisket og slået under bortførelse
Jeppe Nybroe blev pisket og slået under bortførelse

- Hvis du på nogen måde, som jeg og min familie, kan og vil støtte de mennesker, så send mig en email - helphostagesinternational@gmail.com - og så vil jeg eller andre efter bedste evne formidle information om, hvordan du kan hjælpe. Din hjælp, hvilken som helst, hjælper. Det kan lade sig gøre - du kan være med til at gøre en forskel, der kan redde andre menneskers liv, skriver han.

Nybroe holder hovedet højt og afslutter beskeden med et positivt budskab.

- Tænk positivt, tro på det og gør noget. Af hjertet tak - jeppe

Befriet journalist får psykologhjælp
Befriet journalist får psykologhjælp



LÆS OGSÅ: Støtten vælter ind til Jeppe Nybroe

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx