Af Lars Dinesen - 03/08-14 11:53

Hjemmehjælper finder kvinde dræbt i LemvigHjemmehjælper finder kvinde dræbt i Lemvig

En 77-årig kvinde blev lørdag fundet død i sin lejlighed. Obduktionen viser, at hun er blevet kvalt.

En 77-årig kvinde er blevet fundet dræbt i sin lejlighed i Lemvig.

Det var en hjemmehjælper fra kommunen, som lørdag formiddag fandt Else Johannesen liggende død i hendes lejlighed i Frederiksgade 23 A.

Midt- og Vestjyllands Politi betragtede fra starten dødsfaldet som mistænkeligt, og man tilkaldte derfor kriminalteknikere og retsmediciner.

En efterfølgende obduktion viste, at Else Johannesen var blevet kvalt, skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 77-årige er sidst set i live fredag aften klokken 20.15, og politiet vil derfor gerne i kontakt med folk, som måtte have bemærket noget usædvanligt i perioden fra fredag aften til lørdag formiddag klokken 10.

De tekniske undersøgelser er stadig i gang, og politiet kan søndag ikke give yderligere oplysninger omkring drabet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx