Af - 06/02-14 09:24

Stor debat i Enhedslisten: Vil smide kommunister udStor debat i Enhedslisten: Vil smide kommunister ud

Stor debat i venstrefløjspartiet efter forslag om at forbyde dobbeltmedlemskab.

storybild

Forslaget om at smide gammelkommunister og trotskister ud af Enhedslisten skal behandles på partiets årsmøde i maj. Her stemmer medlemmer om et andet forslag på årsmødet i 2012. (Billede: Polfoto/Mik Eskestad/arkiv)

11 medlemmer af Enhedslisten har startet en større diskussion i venstrefløjspartiet med et forslag om at forbyde dobbelt partimedlemskab, skriver den venstreorienterede nyhedsportal Modkraft.dk.

Hvis det bliver vedtaget på partiets årsmøde i maj, vil mange medlemmer af Enhedslisten være tvunget til at vælge mellem Johanne Schmidt-Nielsens tropper og medlemskabet hos eksempelvis Danmarks Kommunistiske Parti eller to de to trotskistiske fraktioner Internationale Socialister og Socialistisk Arbejderparti (SAP).

EL ryster på hovedet over SU-forslag: Ren galimatias
EL ryster på hovedet over SU-forslag: Ren galimatias

'Skal vi sikre fremgang for vores politik, er vi selvfølgelig nødt til at trække i samme retning alle sammen og ikke i hver sin retning. Det kræver loyalitet overfor demokratisk trufne beslutninger,' står der i forslaget, der er stillet af medlemmer fra en række midtjyske kommuner samt Kalundborg.

En af forslagsstillerne er folketingsmedlem Christian Juhl.

- Man bliver skizofren af at være med i to partier, siger han til Ritzau.

Skipper skovler stemmer efter ministerfyring
Skipper skovler stemmer efter ministerfyring

Oprindeligt var Enhedslisten et samarbejde mellem tre venstrefløjspartier, der hver især ikke kunne komme i Folketinget og derfor forsøgte i fællesskab. Derfor er det et særdeles følsomt emne i Enhedslisten at forbyde medlemskab af de partier, der i sin tid stiftede 'Listen'.

Tidligere byrådspolitiker i Odense Anna Rytter, der selv er medlem af både Enhedslisten og Internationale Socialister, advarer mod forslaget:

'Mindst et par folketingsmedlemmer, en håndfuld byrådsmedlemmer og et par medlemmer af Enhedslistens Hovedbestyrelse er også er medlemmer af ét af de partier, som forslagsstillerne selv nævner, at forbuddet vil ramme. Forslaget må derfor opfattes som en mistillidserklæring til disse medlemmer,' skriver hun på sin blog.

'I sidste ende kan det betyde, at Enhedslisten skal ekskludere en række af sine folkevalgte,' tilføjer hun.

Næse for sjusk: Her sviner Enhedslisten Vilhelmsen
Næse for sjusk: Her sviner Enhedslisten Vilhelmsen

Det er dog tvivlsomt, om det kommer så vidt. I hvert fald har et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse vendt tommelfingeren ned, og fremtrædende medlemmer som den tidligere EU-politiker Søren Søndergaard og det rutinerede folketingsmedlem Frank Aaen har også forsvaret de nuværende regler.

I sidste ende er det dog op til deltagerne på partiets 25. årsmøde om et par måneder at beslutte, om forslaget skal vedtages.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx