Af - 17/01-14 06:52; Opdateret: 17/01-14 08:17

Lige nu: Snekaos lammer trafikkenLige nu: Snekaos lammer trafikken

Sneen skaber her til morgen flere trafikulykker i landet. Værst er det over Nordjylland.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkivbillede)

Sneen er faldet i hele landet, hvilket skaber glatte veje mange steder i morgentrafikken.

DMI: Snevejret fortsætter - sådan bliver weekenden
DMI: Snevejret fortsætter - sådan bliver weekenden

Værst er det over Nordjylland, hvor politiet melder om flere trafikulykker. Adskillige biler er havnet i grøften eller er væltet rundt. Ambulancer har været udsendt til flere af ulykkerne, men der er ikke indløbet meldinger om alvorligt tilskadekomne, oplyser Nordjyllands Politi til mx.dk




Men generelt set er hele landet vågnet op til sne.

- Der ligger op til 10 cm nogle steder i Midtjylland. Det sner i øjeblikket fra Lemvig ned mod Horsens og store dele af Sjælland vil også blive generet af sne i morgentrafikken, siger vagthavende meteorolog ved DMI Claus Larsen.

Derfor er er meldinger om trafikuheld i hele landet, oplyser vejdirektoratet.

- Der har allerede været en del ulykker, og det er igen spredt over hele landet. Så der er ikke et særligt område, der er berørt, siger vagthavende Jakob Riis-Petersen til Ritzau.

Derfor har Vejdirektoratet også sendt alle hjælpemidler på banen.

- Alle køretøjer, som vi har til rådighed i forbindelse med snerydning, er ude og køre for at sikre, at danskerne kan køre på nogenlunde sikre veje.

Fra hele linjen lyder rådet til bilisterne, at man skal tage afsted i god tid her til morgen.




Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx