Af Ritzau - 03/07-17 20:34

Præst fra Tømmerup er tiltalt for krænkelser af 12 ungePræst fra Tømmerup er tiltalt for krænkelser af 12 unge

En præst er tiltalt for seksuelle overgreb på syv børn og unge og blufærdighedskrænkelse over for fem.

storybild

En 47-årig præst er blevet tiltalt for at have krænket 12 unge på forskellig vis. (Billede: Free/Colourbox./arkiv)

En 47-årig præst fra Tømmerup ved Kalundborg er blevet tiltalt for seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser mod 12 unge.

Det oplyser TV2.

I alt er præsten tiltalt for 30 forhold.

Ifølge anklageskriftet, som TV2 er i besiddelse af, har han begået seksuelle overgreb på syv børn, der alle var mindreårige på gerningstidspunktet.

Han er også tiltalt for blufærdighedskrænkelse mod fem drenge. Dem kontaktede han via Skype og udgav sig for at være en pige.

Overgrebene er begået over en 10-årig periode fra 2006 til maj sidste år. De er alle foregået på den 47-åriges bopæl.

Manden er desuden tiltalt for besiddelse af børneporno og euforiserende stoffer i form af hash til eget brug, skriver TV2 på sin hjemmeside.

Præsten har siddet varetægtsfængslet siden 23. juni 2016.

Retssagen begynder til oktober, og den sidste retsdag i sagen skal foregå i Retten i Holbæk 16. november.

Dermed vil præsten have siddet varetægtsfængslet i næsten 17 måneder, inden han får sin dom.

Ifølge Retsplejeloven må varetægtsfængslingen ikke vare længere end et år, med mindre der foreligger særlige omstændigheder.

Mandens forsvarer Ulrik Sjølin kritiserede for nylig den lange varetægtsfængsling.

- Man skal huske på, at når man sidder varetægtsfængslet, så har man ikke adgang til ret meget. Sådan en fængsling, hvor man ikke rigtig ved, hvad der er op og ned på noget som helst, går hårdt ud over min klient, sagde han til Ritzau.

Anklager Anja Lund Liin forklarede den lange varetægtsfængsling med, at der har været tale om en omfattende efterforskning.

- Vi bestræber os altid på at behandle sagerne hurtigst muligt, når folk er varetægtsfængslet, sagde hun til Ritzau.

- Men det afhænger af sagens karakter, og hvor meget efterforskning der er.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efterlyst for milliontyveri: Har du...
bt.dk
LIGE NU: Dommedags-scener - kæmpe...
bt.dk
Beredskabsstyrelsen advarer grill- og...
bt.dk
Forbud mod afbrænding: Gælder i 8...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx