Af Silla Bakalus - 19/07-17 13:14

Dansk rigmandssøn stukket ned på åben gade: Røvere stjal hans 230.000 kroner dyre urDansk rigmandssøn stukket ned på åben gade: Røvere stjal hans 230.000 kroner dyre ur

To mænd var mandag tiltalt for røveri og grov vold, efter at en dansk rigmandssøn i januar blev overfaldet og stukket flere gange i maven med en kniv. Det skriver Ekstra Bladet.

storybild

Det var i Larsbjørnsstræde i Indre By, at røveriet skete. (Billede: Morten Germund)

Røveriet skete den 20. januar i Indre By i København, hvor den 22-årige rigmandssøn sammen med en kammerat var på vej hjem fra den eksklusive natklub ’Hive’.

Men i Larsbjørnsstræde blev den 22-årige, der ifølge Ekstra Bladet er en forretningsmand i modebranchen, overfaldet af to mænd.Han blev stukket to gange i maven – angiveligt fordi røverne ville have fat i det dyre Rolex-ur, han bar. Uret skulle have en værdi på over 230.000 kroner.

I Københavns Byret mandag sad to mænd på henholdsvis 25 og 27 år på anklagebænken tiltalt for røveri og grov vold.

Rigmandssønnen var også selv til stede og fortalte, hvad der skete.

Han mente, at de to røvere gik personligt efter ham. Efter eget udsagn har han mange følgere på Instagram og Facebook, og han mener derfor, at folk ’generelt godt ved’, hvem han er.

»Det burde ikke forhøje min risiko for overfald bare fordi, jeg har dyre ting. Det er der så alligevel nogen der bliver jaloux over, og for dem er det vel en nem måde at tjene penge på«, sagde rigmandssønnen til Ekstra Bladet efter retssagen.

De to formodede gerningsmænd blev anholdt ved Axel Torv i København kort efter overfaldet. Den ene havde det stjålne Rolex-ur på sig.

Den ene af de to tiltalte nægter sig skyldig i alle forhold, mens den anden har erkendt røveriet, men nægter legemsangreb af særlig rå karakter.

Ifølge den 25-årige var røveriet ikke specifikt rettet mod rigmandssønnen. De to tiltalte havde angiveligt blot hørt de to unge mænd tale om et meget dyrt Rolex-ur og besluttede at følge efter.

Rigmandssønnen afviste dog at have talt om sit ur på gaden.

Der faldt ikke dom i sagen mandag. Den forventes afsagt den 18. september.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Janni om tv-program: Konflikterne er...
bt.dk
Brøndby og FCM dominerer: Her er...
bt.dk
Kronprins Frederik om udsigten til at...
bt.dk
I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx