Af Trina Nielsen - 09/04-18 22:03

Undersøgelse: Vi returnerer ikke vores internet-fejlkøbUndersøgelse: Vi returnerer ikke vores internet-fejlkøb

Knap hver fjerde dansker undlader at sende varer købt på internettet retur, selvom de fortryder købet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for metroxpress.

storybild

Vi handler på internettet som aldrig før. Det er nemt at klikke nogle sko ned i en fiktiv kurv, men sagen kan pludselig være en anden, når du modtager pakken og skoene klemmer - for lige så let det er at købe varer på nettet, lige så besværligt kan det være at sende dem retur igen.

En ny undersøgelse foretaget af YouGov for metroxpress viser, at knap hver fjerde dansker ikke sender deres fortrudte internetkøb retur, og en af de tungtvejende årsager er, at vi ikke orker besværet. Det svarer 50 procent af de adspurgte i undersøgelsen.

Juridisk konsulent hos Forbrugerrådet Tænk Jakob Steenstrup, peger på, at det praktiske kan virke meget omstændigt som forbruger.

»Det kræver både tid og penge. Hvis man som ung studerende eksempelvis skal købe emballage og transportere en større vare hen til pakkepost, så kan det løbe op.«

Man bør sætte sig ind i, hvilke procedurer den gældende butik følger, siger han:

»Udgangspunktet er, at det er forbrugerens udgift at returnere varen, men så er der nogle butikker, der vælge at dække den omkostning, og det kan man undersøge på forhånd.«

Administrerende direktør hos Foreningen for Dansk Internethandel, Niels Ralund, mener, at flere internetbutikker bør kigge til forretninger som Zalando og Boost:

»Hos dem er returfragt gratis, og du skal bare skrive til dem, at nu har du returneret din vare, så har du pengene tilbage på din konto, inden de overhovedet har modtaget varen. Og når først forbrugeren finder ud af, det er så trygt og nemt, så er det, at forbruget vokser«

Ifølge Niels Ralund handler det om at gøre det enkelt og overskueligt for kunden:

»Alle butikker gør det ikke endnu, men det starter et sted, og så begynder det efterhånden at sprede sig. Så finder de ud af, hvorfor de mister markedsandel - det gør de fordi, de ikke har god nok kundeservice. Det åsyn kommer jo ikke til alle på en gang, men jeg tror hundrede procent, at alle med tiden vil få de her procedurer. Hvis de vil med i gamet, så er det det, der gælder,« siger han

Amalie Svarre, 19 år, går i 3.g på Det frie Gymnasium

Har du købt noget på internettet, du fortrød, men ikke sendte retur?

“Jeg har engang købt noget, der lå på posthuset i for lang tid, uden jeg hentede det, så det endte med, det blev sendt tilbage til firmaet. Det fortrød jeg. For jeg fik ikke pengene tilbage.”

Hannah John Lübbers, 19 år, holder sabbatår

Har du købt noget på internettet, du fortrød, men ikke sendte retur?

“Mange gange. Jeg tror altid, jeg er lidt i tvivl om, om jeg gør det rigtigt. Jeg har prøvet at sende det retur, hvor det ikke lykkedes for mig. Så sætter jeg det bare på Den Blå Avis.

Louis Montes, 22 år, designstuderende

Har du købt noget på internettet, du fortrød, men ikke sendte retur?

“Jeg har prøvet, hvor jeg virkelig skulle presse mig selv til at gøre det på grund af hele processen med det formelle og ned på posthuset. Så af erfaring, har jeg tænkt, det gider jeg ikke næste gang”

 

Fortrydelsesret på nettet: Her er dine rettigheder

  • Køb over internettet kan du fortryde i op til 14 dage efter, du har modtaget varen
  • Butikken skal oplyse om fortrydelsesretten
  • Returforsendelsen skal du selv betale
  • Enkelte køb på nettet kan du ikke fortryde, herunder blandt andet flybilletter, pakkerejser, speciallavede varer
  • Produkter skal fremstå som nye, når du sender retur, så butikken kan sælge dem videre
  • Modtager du en vare, du ikke har bestilt eller en forkert vare, skal du kontakte netbutikken skriftligt og gøre dem opmærksom på fejlen
Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Undersøgelsen

Har du inden for de seneste to år købt en eller flere fysiske varer på internettet?

Ja: 90%

Nej: 9%

Ved ikke: 1%

Har du inden for de seneste to år fortrudt et køb på internettet, men undladt at levere varen tilbage igen, selv om du stadig kunne have nået det inden for de 14 dages returret?

Ja: 24%

Nej: 74%

Ved ikke: 2%

Hvorfor fik du ikke returneret varen?

Jeg orkede ikke besværet: 50%

Varen var så billig, at det ikke gav mening at returnere den: 38%

Der fulgte ikke en forudbetalt returlabel med pakken: 22%

Jeg glemte det bare: 19%

Andet: 4%

Ved ikke: 3%

Undersøgelsen er baseret på interview med 1001 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov Panelet i perioden 26. - 31. marts 2018. Citat må kun ske med angivelse af kilde: ©YouGov for metroXpress

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk dagligvarekæde sælger nu...
bt.dk
Verdensstjerne anklaget for sexchikane
bt.dk
Hollywood-skuespillerinde bekræfter:...
bt.dk
For 10 år siden blev han fængslet for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx