31/08-14 16:12

Ung mand kræver beskyttelsespenge i pølsevognUng mand kræver beskyttelsespenge i pølsevogn

En 19-årig mand fra Vejle er anholdt og sigtet for trusler på livet. Det foregik i en pølsevogn i Struer.

En 19-årig mand fra Vejle indfandt sig lørdag aften ved en pølsevogn på Østergade i Struer, hvor han truede ekspedienten med en kniv og krævede beskyttelsespenge.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Den unge mand er blevet anholdt og sigtet for trusler på livet.

Han blev søndag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Viborg. Her krævede politiet ham fængslet, og en dommer besluttede, at han skulle varetægtsfængsles i fire uger.

Den unge mand nægter sig skyldig og kærede fængslingen til Vestre Landsret, siger vagtchefen.

Det var kort før klokken 20.30, at den 19-årige henvendte sig til ekspedienten i pølsevognen og forlangte beskyttelsespenge. Han smed en kniv på disken og udslyngede også flere andre trusler mod den 44-årige kvinde.

Da der kom kunder i pølsevognen, opgav han sit forehavende, greb sin kniv og forsvandt fra stedet.

Han blev dog kort efter opdaget af en politipatrulje og anholdt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx