Af - 17/09-14 22:31; Opdateret: 22/09-14 09:32

\"Jeg stolede for blindt på dansk nyrekræft-behandling"

Troels rejste hjem til Danmark for at blive behandlet for nyre-kræft, men det gik gruelig galt, viser hans journaler. Kræftens Bekæmpelse opfordrer patienter til at få en "second opinion".

storybild

Arkivfoto.

Har du oplevet problemer med nykræftbehandling, så vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte journalist Anders Borup Sørensen her eller journalist Maria Cuculiza her.

Da 59-årige Troels valgte danske læger, vidste han ikke, at dansk overlevelse fra nyrekræft har bundrekord i Norden og Europa.

»Jeg stolede for blindt på dem. Og i dag undrer jeg og mine udenlandske læger os,« fortæller Troels, der som udlandsdansker selv har betalt for al sin behandling, men som nu kæmper for sit liv uden for Danmark.

Behandling af nyrekræft: Alle sender aben videre
Behandling af nyrekræft: Alle sender aben videre

Blandt Troels’ bitre tanker er, at Rigshospitalets kirurg lod ham forstå, at en operationsventetid på først 28 dage var uden betydning – trods kræftpakkernes krav om højst 14 dage.

»Jeg spurgte, men fik at vide, at tiden ikke var noget problem. Selv om der var spredning,« fortæller Troels.

Kræftlæge: Operationer mod reglerne slår patienter ihjel
Kræftlæge: Operationer mod reglerne slår patienter ihjel

Men da kirurgen kommer tilbage fra ferie, må operationen endda udskydes yderligere 10 dage. Spredning er nu større end antaget og operation sværere.

Af hans journal fremgår, at kirurgerne aldrig overvejer operation af alle lymfer, og Troels får da også gentagne gange afslag på en PET/CT-scanning af disse.

»Trods afslaget og efter operationen stoler jeg alligevel fortsat på dem og vælger Rigshospitalets kontrol. Jeg er allergisk over for kontraststoffer, så lægen vælger CT uden kontrast. Ikke PET/CT,« siger han.

Over 100 liv kunne reddes: Dansk nyrekræft-behandling er i bund
Over 100 liv kunne reddes: Dansk nyrekræft-behandling er i bund

Troels får dansk kontrol hver tredje måned. Så sent som i maj i år får han at vide, at alt er fint. Men da han i august i år igen er til kontrol, viser virkeligheden sig at være en helt anden, da han endelig får en PET/CT-scanning.

Maven er fuld af nyrekræft, som CT-scanningerne uden kontrast hidtil ikke har vist. Ifølge Troels’ journal er Rigshospitalets kontrol uden kontrast heller ikke velegnet til at kontrollere nyrekræft.

Formand for nyrekræftlæger: Danske nyrekirurger kan ikke levere det bedste
Formand for nyrekræftlæger: Danske nyrekirurger kan ikke levere det bedste

Troels bruger al sin energi på at overleve og ønsker derfor ikke at stå frem med sit rigtige navn, men redaktionen kender det.

Hans fortælling vækker hovedrysten hos Kræftens Bekæmpelse.

»Kræft holder ikke ferie. Troels skulle straks være henvist til et andet sted i Danmark eller udlandet, for ventetid betyder noget for risiko for spredning og overlevelse,« siger adm. direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Livmoderhalskræft: Dansk screening dumper med et brag
Livmoderhalskræft: Dansk screening dumper med et brag

Efter at metroxpress har kunnet fortælle, at danskere har den mindste chance for at overleve nyrekræft i Norden, der ifølge formanden for nyrekræftlægernes selskab, Darenca, skyldes at mange nyrekræftpatienter får en mangelfuld kirurgisk behandling, er Kræftens Bekæmpelse blevet kimet ned på sin telefonrådgivning Kræftlinjen.

»Vi kan tydeligt mærke det på Kræftlinjen, og jeg forstår udmærket, at nyrekræftpatienter er utrygge og urolige for, om de får den rette behandling. Det skal de selvfølgelig tale med deres læge om. Men hvis de stadig er bekymrede efter den samtale, så råder vi patienterne til at få en second opinion,« siger Leif Vestergaard Pedersen.

Tina døde af livmoderhalskræft - selvom hun var blevet screenet
Tina døde af livmoderhalskræft - selvom hun var blevet screenet

Cirka 700 danskere bliver hvert år ramt af nyrekræft, der årligt koster omkring 300 personer livet. Og alle nyrekræftpatienter skal være sikre på, at de får den rette behandling, siger Leif Vestergaard Pedersen:

»Patienterne kan henvende sig til Sundhedsstyrelsen for at få en second opinion. De har et second opinion-panel, men det skal ske gennem deres læge.«

Har du oplevet problemer med nykræftbehandling, så vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan kontakte journalist Anders Borup Sørensen her eller journalist Maria Cuculiza her.

LÆS OGSÅ: Kræftscreening sejler: Se din landsdels tal

LÆS OGSÅ: Sundhedsminister om dumpet kræftscreening: Det duer ikke

LÆS OGSÅ: Screenet gennem 20 år: Stor kræftsvulst blev alligevel overset

LÆS OGSÅ: Udsat for kæmpe kræft-fejl: Glem alt om erstatning og ansvar

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx