Af Caroline Kristensen - 29/04-18 16:47

Politiet advarer: Pas på tre slags svindlere lige nu Politiet advarer: Pas på tre slags svindlere lige nu

Når solen en heldig gang stråler ned over Danmark, kan man nemt ende med at få sommerkuller efter en lang og kold vinter. Derfor skal et billigt tilbud fra en udenlandsk tømrer eller VVS-arbejder måske overvejes en ekstra gang, for selvom solen kan bringe det gode humør frem i folk, så er der stadig en del derude, der er klar til at snyde sommerhungrende danskere fra en hel del penge.

storybild

Derfor advarer Syd- og Sønderjyllands politi imod at acceptere de såkaldte 'gode tilbud' fra meget ihærdige udenlandske mænd, der gerne vil rense dit hustag, lægge belægninger om eller asfaltere indkørsler for håndører.

'Ofte viser arbejdet sig enten ikke at blive lavet eller være af meget ringe kvalitet, eller også forsvinder mændene, når de har fået et forskud,' skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Men det er ikke blot tilbud om billig arbejdskraft, man skal holde øje med. Politiet har fået meldinger om, at den sammen slags personer står i nødsporet ved motorveje eller på rastepladser og sælger såkaldte mærkevarer.

Der er både tale om ure, tøj og guldsmykker til ganske få penge. Men selvom sælgeren ihærdigt forklarer dig, om at der er tale om ægte mærkevarer, så er der en stor sandsynlighed for, at man ender med at købe kopivarer. Derfor opfordrer politiet til, at man siger nej tak og anmelder det til politiet.

Men den stopper ikke der. For Syd- og Sønderjyllands Politi sender også en advarsel ud til de ældre, for det er især dem, som lomme- og tricktyve går efter.

'Man bør aldrig lukke mennesker ind, man ikke kender eller som ikke kan fremvise gyldig legitimation. Tricktyve beder ofte om at få vist vej på kort, at låne toilettet eller om at få et glas vand. Imens kan de selv eller hjælpere så stjæle værdier i huset,' skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

For tyvene henvender sig nemlig oftest til de ældre i deres bolig, på gaden eller i supermarkeder, hvor de støder ind i dem, forvirrer dem med spørgsmål og snupper deres værdier.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

BTs Formel 1-ekspert: Magnussens...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
LIGE NU: Menneskejagt i gang - flere...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx