Af Ritzau - 27/06-17 21:53

Uro vokser: Interne mails afslører strid i VenstreUro vokser: Interne mails afslører strid i Venstre

En række folketingsmedlemmer beklager sig internt over, at de ikke inddrages af frygt for læk.

storybild

Regeringens boligordførere blev angiveligt ikke inddraget, før transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) udsendte en pressemeddelelse med forslag om ændre loven, så nybyggeri og renovering af almene boliger fremover kan finansieres med statslån i stedet for realkreditlån. (Billede: Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen/arkiv)

Kritikken af et regeringsforslag om at lade staten udkonkurrere realkreditten med billigere lån til alment byggeri vokser.

TV2 og Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af interne mails fra folketingsmedlemmer i Venstre, som er kritiske overfor regeringens forslag.

Forslaget går ud på at ændre loven, så nybyggeri og renovering af almene boliger fremover kan finansieres med statslån i stedet for realkreditlån.

Både Venstres gruppeformand, Søren Gade, og den tidligere konservative minister Bendt Bendtsen har kritiseret forslaget offentligt.

I de interne mails rejses kritikken af folketingsmedlemmerne i Venstre Jacob Jensen, Hans Chr. Schmidt, Jan E. Jørgensen, Kristian Pihl Lorentzen, Peter Juel Jensen, Erling Bonnesen samt Jakob Engel-Schmidt.

- Gades indlæg er ikke kun passende, men afgørende nødvendig, da det præcist udtrykker det, jeg mener om det tåbelige og mørkerøde forslag, som med garanti udløser applaus i Enhedslistens gruppeværelse.

- Forløbet - eller manglen på enhver form for samme, er grotesk i imponerende høj potens, skriver Jakob Engel-Schmidt ifølge Ekstra Bladet.

Undervejs forsøger politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen at få partifællerne til at holde igen.

- Denne drøftelse egner sig ikke til denne kommunikationsform. Jeg vil henstille til, at vi tager drøftelsen næste gang, vi ses, skriver Ellemann-Jensen.

Herefter fortsætter kritikken ufortrødent.

Det fremgår, at regeringens boligordførere ikke blev inddraget, før transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) udsendte en pressemeddelelse med forslaget.

Ifølge TV2 kalder finansminister Kristian Jensen (V) den del "beklageligt" i en intern mail.

Finansordfører Jacob Jensen (V) kritiserer, at folketingsgruppen heller ikke blev orienteret godt nok i sagerne om aftalen om blasfemiparagraffen og pensionsaftalen.

- Det er ikke længe siden, at vi havde en tilsvarende situation med blasfemiparagraffen, hvor en minister gik i medierne mod Venstres linje, hvorefter gruppen rettede ind af hensyn til regeringssamarbejdet, skriver han ifølge TV2.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx