Af - 22/10-14 07:49; Opdateret: 22/10-14 14:32

TV: Cecilie havde kæmpeøreringe i fem år: Betalte 8000 for at få sine normale ører igenTV: Cecilie havde kæmpeøreringe i fem år: Betalte 8000 for at få sine normale ører igen

Cecilie på 22 måtte betale 8000 kroner for at få en plastikkirurg til at rette op på sine ører. I fem år havde hun været 'pigen med ørerne.'

Her ses 22-årige Cecilie to dage efter operationen, der gav hende normale øreflipper igen efter fem år med såkaldte 'flesh tunnels,' en slags øreringe, der udvider øreflipperne. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Cecilie havde kæmpeøreringe i øreflipperne i fem år. For to år siden blev hun træt af at være 'hende pigen med ørerne' og fik en plastikkirurg til at rekonstruere sine normale øreflipper.

- Jeg var ret glad for min ører. Folk ville altid gerne tale om dem, de fungerede lidt som en icebreaker og jeg kom altid i snak med folk, fortæller den 22-årige studerende til metroxpress.

I England er de rekonstruerede øreflipper det størst voksende kosmetiske indgreb hos landets plastikkirurger.

22-årige Cecilie fik lavet en piercing da hun var 15. Istedet for at nøjes med en normal ørestik eller en gylden ring blev hun ved med at udvide hullet i øreflippen. Smykkerne blev større og større. Til sidst havde hun et hul på 30 millimeter igennem øreflippen.

Piercings-metoden går både under navnet 'stretches' og 'flesh tunnels.'Trenden var en del af den subkultur, hun tilhørte. En blanding af emo, goth og punkere, der til daglig blot går under navnet 'Scenen.' I de kredse var stretches normale.

Top 10: Her er de populæreste kosmetiske operationer
Top 10: Her er de populæreste kosmetiske operationer

Da Cecilie begyndte på universitetet, begyndte hun dog at føle, at ørerne tog for meget af opmærksomhed væk fra hende selv. De iøjefaldende piercinger blev ufrivilligt hendes varemærke.

- Jeg ville hellere være mig, end hende pigen med ørerne, siger Cecilie til metroxpress.

Den 22-årige studerende har desuden arbejdet som fotomodel. Hun oplevede, at det var sværere at få arbejde, da de store ringe spilede øreflipperne ud.

- Der var et bureau, der kun ville 'signe' mig i kort tid. Og det var kun, da det alternative look var populært, fortæller Cecilie Eline Bruun Jørgensen.

Ny trend: Unge kvinder vil se mere 'kunstige' ud
Ny trend: Unge kvinder vil se mere 'kunstige' ud

Hun forsøgte at tage ringene ud, men når hullet i ørerne først når over to centimeter, er huden strukket for meget til, at den kan trække sig sammen af sig selv.


Det efterladte hul har fået kælenavnet 'Cat butt,' fordi det er, hvad det ligner mest, når ringen ikke kan fylde den strakte hud ud.

Se billederne af Cecilie med og uden den store ring nedenfor.

Cecilie tog kontakt til en plastikkirurg i København og blev opereret i Malmø. Operationen kostede 8000 danske kroner. Et beløb, der er mange gange større end prisen for at få lavet piercingen.

Danske kvinder vil have silikonenumser: Kirurg opererer ny numse hver uge
Danske kvinder vil have silikonenumser: Kirurg opererer ny numse hver uge

Allerede få dage efter så øreflippen nærmest almindelig ud igen.

Se før- og efterbillederne nedenfor.

Selv om den 22-årige Cecilie har fået fjernet sine 'flesh tunnels' og rekonstrueret sine øreflipper, har de store øreringe alligevel efterladt et hul, der ikke kun er fysisk.

- Jeg savner nogle gange mine strecthes, de har været en del af mig længe. Men jeg er også glad for at være mere mig selv, og ikke 'hende pigen med ørerne,' siger Cecilie Eline Bruun Jørgensen til metroxpress.

Den 22-årige studerende er stadig både tatoveret og piercet. Hun tror, at det altid vil være en del af hende.

Siden operationen har Cecilie fået flere modelopgaver.

Nedenfor kan man se ørerne, som de ser ud i dag, to år efter operationen.

LÆS OGSÅ: Den er god nok: Hun vil have dem DOBBELT så store

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet rydder Pusher Street - igen
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Tårer i øjnene: Mary fik kronprins...
bt.dk
Michael Dyrby: Kære Kronprins - her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx