Af Bo Poulsen - 03/03-17 11:01; Opdateret: 03/03-17 12:32

Livsløs person fundet i vandet: Ikke tale om en forbrydelseLivsløs person fundet i vandet: Ikke tale om en forbrydelse

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man har fundet en livløs mand i vandet ved Veddelev ved Roskilde.

Opdatering 11.58: Midt- og Vestsjællands Polit oplyser, at der er tale om en 75 år gammel mand, som er druknet. Der er tale om en lystfisker, og man har fundet mandens bil på en parkeringsplads i nærheden af, hvor man fandt ham. Politiet har ikke mistanke om, at der skulle være tale om en forbrydelse.

Fredag formiddag oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at man har fundet en livløs mand i vandet ved Veddelev ved Roskilde.

Politiet opfordrer folk til at give plads for redningsmandskabet.

Anmeldelsen kom omkring 10.30, da nogle personer er ude at gå langs kysten, oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

»Jeg kan ikke sige meget andet, end at det i anmeldelsen skulle være en ældre mand. Anmelderne gør det rigte og slår alarm,« siger han.

Der er ankommet en redningshelikopter med en læge, som skal være med til at afklare, om mandens liv står til at redde.

Martin Bjerregaard oplyser også, at politiet ikke har nogen meldinger om savnede personer eller drivende joller eller både i området.

Opdateres...

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx