Af Simon Boas - 02/12-17 13:41

Sød video: Danske politibetjente spiller fodbold med børnSød video: Danske politibetjente spiller fodbold med børn

En video af to betjente, der spiller fodbold med en gruppe børn på Nørrebro i København, har siden onsdag delt sig som en steppebrand på de sociale medier.

Der var tale om en ganske spontan situation, da to betjente onsdag pludselig steg ud af deres politibil ved Blågårdsgade på Nørrebro i København og spillede fodbold med en gruppe børn, der var i området.

Sådan fortæller Joachim Hjerl om den episode, som han selv blev vidne til, da han var til en børnefødselsdag i nærheden.

»Vi var til frokost på en restaurant, og ungerne løb udenfor og legede. Pludselig ser vi, at de spiller fodbold med nogen politimænd,« fortæller han.

Joachim Hjerl greb straks sit kamera og løb ud og filmede det hele. Siden er videoen blevet delt af Facebook-gruppen Blågårdsgade, hvor den i skrivende stund er blevet delt yderligere knap 600 gange og 'liket' mere end 1100 gange.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx