Af Ritzau - 26/03-17 09:32; Opdateret: 26/03-17 17:25

Politiet stoppede indbrudsmistænkte med sømmåtterPolitiet stoppede indbrudsmistænkte med sømmåtter

Efter en biljagt fik politiet standset flugtbil og fandt indbrudsværktøj og mulige tyvekoster.

storybild

To mænd forsøgte lørdag forgæves at slippe fra politiet i Hjørring, men blev stoppet af politiets sømmåtter. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Nikolai Linares)

To mænd forsøgte lørdag at slippe væk fra ordensmagten, efter at de var blevet antastet af en politipatrulje i det centrale Hjørring.

Ved brug af sømmåtter lykkedes det dog i sidste ende for Nordjyllands Politi at få stoppet de to mænd, fortæller Per Vagn Nielsen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi.

- Der blev fundet indbrudsværktøj i bilen og et gavekort, som tilhører en kvinde. Og så var der forskellige andre ting, der pegede i samme retning. De er kendt for noget lignende tidligere, fortæller Per Vagn Nielsen.

Politiets fund i mændenes bil sammenholdt med deres fortid fik anklagemyndigheden til at kræve mændene fremstillet i grundlovsforhør.

Det blev holdt søndag i Retten i Hjørring, hvor det blev besluttet, at de to mænd skal sidde fængslet frem til 10. april.

Ifølge Per Vagn Nielsen var det en politipatrulje i Hjørring midtby, som i første omgang forsøgte at vinke de to mænd ind til siden.

Den idé syntes mændene tilsyneladende ikke om. I hvert fald forsøgte de at køre fra politiet, men det var ulige hold.

Politipatruljen fik nemlig tilkaldt hjælp fra kolleger, som i den sydlige del af Hjørring lagde sømmåtter ud i krydset mellem Aalborgvej og Halvorsmindevej. Og da flugtbilen kørte forbi dem, var jagten slut.

De anholdte er lokale mænd på 25 og 31 år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx