08/10-14 10:36

USA ville bringe halvt ton kokain til DanmarkUSA ville bringe halvt ton kokain til Danmark

Myndigheder var indstillet på at transportere 500 kilo kokain fra Colombia, har amerikansk politimand røbet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det amerikanske narkopoliti var sidste år parat til at bringe 500 kilo kokain fra Sydamerika til Danmark.

Transporten, der naturligvis på papiret er strengt forbudt, var på tegnebrættet i forbindelse med en efterforskning om kokainhandel, som amerikansk og dansk politi arbejdede med.

Oplysningen er kommet frem i Retten i Aarhus, der er ved at behandle en straffesag om forsøg på køb af 200 kilo kokain.

Kriminel får æren for stor international narkosag
Kriminel får æren for stor international narkosag

Et af vidnerne i sagen er en ledende såkaldt special agent i DEA, det amerikanske narkopoliti. Han var taget over Atlanten for at besvare spørgsmål i Aarhus.

I sagen er en tysker og dennes colombianske ven anklaget for ved møder i København og Aarhus at have indgået aftale om at købe 200 kilo kokain for 43 millioner kroner.

Mistanken mod dem opstod allerede i 2012. I efterforskningen besluttede DEAs kontor i Colombias hovedstad, Bogota, at hyre en tidligere kriminel, colombianeren Maria.

På møder i Bogota skulle han spille skuespil over for tyskeren og dennes ven. Maria sagde, at han var fra guerillabevægelsen Farc. Og han sagde også, han kunne levere store mængder kokain, for eksempel 500 kilo.

For nylig har Maria forklaret Retten i Aarhus, at tyskeren og dennes ven var meget interesseret i at indgå en handel.

Topmålmand indblandet i kæmpe narko-sag
Topmålmand indblandet i kæmpe narko-sag

Hans skuespil fortsatte, og en dommer gav Østjyllands Politi tilladelse til, at Maria også på dansk jord kunne optræde som leverandør af kokain. Under nye møder i København blev han såkaldt civil agent for politiet.

Det var under dette forløb i det sene efterår 2013, at DEA stod klar i kulissen med et halvt ton kokain.

I et retsmøde i Aarhus har DEA-agenten oplyst, at partiet stammede fra en anden sag i Colombia. Og hvis det havde været nødvendigt, ville DEA have transporteret kokainen til Danmark eller et andet leveringsland, har agenten fortalt.

Forsvarerne i Aarhus hævder, at skuespillet gik alt for vidt. Maria pressede på for at få en aftale om den enorme handel, og det var ulovligt.

- Der er sket en krænkelse af retsplejeloven og af den kendelse, retten har afsagt, har advokat Henrik Garlik sagt. Advokaturchef Poul Gade har den modsatte opfattelse:

- De er ikke blevet lokket i en fælde, og de er ikke blevet presset eller lokket, har Poul Gade sagt.

Pelés søn får fængselsdom på 33 år
Pelés søn får fængselsdom på 33 år

På fredag holdes de afsluttende procedurer, før domsmandsretten trækker sig tilbage for at afgøre, om politiets efterforskning har været ulovlig.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sjællandsk kvinde vandt endelig: 'Jeg...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Koster kassen: Premier...
bt.dk
Gymnasieelever raser over rektor:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx