Af Ritzau - 14/12-16 13:22

Black Army-plan kan skabe flere bandekonflikter i JyllandBlack Army-plan kan skabe flere bandekonflikter i Jylland

Granat gik af i Herning ved Black Army-klubhus. Det kan være et svar på bandens store armbevægelser.

storybild

Det er for tidligt at konkludere, hvorfor bandekonflikten er nået til Herning, hvor banden Black Army ser ud til at spille en helt central rolle, lyder det fra Nationalt Efterforskningscenter. (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

Det er for tidligt at konkludere, hvorfor bandekonflikten er nået til Herning, hvor banden Black Army ser ud til at spille en helt central rolle.

Det mener Michael Kjeldgaard, politiinspektør hos Nationalt Efterforskningscenter (NEC).

- Black Army har en konflikt med Hells Angels på Fyn, og det er klart, at det, der sker i Herning, kan være en del af den konflikt.

- Men det kan også vise sig, at der er helt andre årsager, siger Michael Kjeldgaard.

Tirsdag aften fandt en eksplosion sted ved Black Armys klubhus i Herning, efter at der blev kastet en håndgranat. Ingen personer kom til skade.

Det gjorde der til gengæld i november, da et 28-årigt medlem af Black Army blev såret af skud på en parkeringsplads i Herning, hvor han sad i en bil omgivet af andre bandefolk.

Michael Kjeldgaard fortæller, at Black Army har en plan om at udvide til flere jyske byer, og det kan potentielt betyde flere voldsomme episoder.

- Vi ved, at de har en strategi, der betyder, at de vil sætte sig på nogle nye markeder, og det skaber spændinger i den kriminelle underverden.

Her nævner politiinspektøren "alle markeder, hvor man kan tjene penge". Det kan eksempelvis være handel med narko og hæleri.

- De her folk har en interesse i alle købstæder i Danmark, siger han.

Ifølge NEC findes der officielt ikke andre bander eller rockergrupper i Herning end Black Army.

På sin hjemmeside skriver Black Army, at gruppen er etableret som en hyggeklub med fokus på "broderskab, fællesskab og loyalitet".

Black Army består hovedsageligt af personer af anden etnisk herkomst. Gruppen har dog også etniske danskere som medlemmer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bil er kørt i vandet - kvindelig...
bt.dk
Morgan Freeman i knæ: Mit liv kan...
bt.dk
Historisk astronaut er død
bt.dk
Astrups Lørdagsbrok: Stop det...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx