Af - 21/02-14 20:14

SF's gamle næstformand vil i Folketinget... for SSF's gamle næstformand vil i Folketinget... for S

Mattias Tesfaye vil stille op til Folketinget for Socialdemokraterne. Han har tidligere været medlem af både Enhedslisten og SF, hvor han var næstformand.

storybild

Tesfaye udgav sidste år bogen 'Kloge hænder - et forsvar for håndværk og faglighed'. Nu vil han i Folketinget som socialdemokrat. (Billede: Polfoto/Jens Dresling (arkiv))

Den tidligere SF-næstformand Mattias Tesfaye vil stille op til Folketinget for Socialdemokraterne, fortæller han til tv2.dk.

- Jeg har i næsten 20 år været engageret i fagbevægelsen – lige siden jeg gik med aviser og brugte min tid i SiD-Ungdom i Aarhus. Og jeg havde egentlig aldrig forestillet mig, at skulle være politiker og har heller aldrig været opstillet til et valg før. Men alle de emner, jeg har beskæftiget mig med og virkelig brænder for; erhvervsuddannelser, social dumping, at få skabt jobs – de afhænger af, at der bliver truffet de rigtige beslutninger på Christiansborg.

Unge S-profiler flirter med Dansk Folkeparti
Unge S-profiler flirter med Dansk Folkeparti

- Og så har folk sagt til mig: Mattias, det duer ikke, at du går og kæfter sådan op uden at stille dig til rådighed. Så nu har jeg stillet mig til rådighed, forklarer murersvenden.

Hans mærkesager er erhvervsuddannelser og jobskabelse, og han vil forsøge at blive opstillet i Brøndby, hvor ingen andre kandidater har meldt sig. Officielt er han dog endnu ikke valgt af de lokale partiforeninger.

Astrid Krag skifter til Socialdemokraterne
Astrid Krag skifter til Socialdemokraterne

Brøndby-kredsen betragtes ifølge tv2.dk som en såkaldt 'sikker' kreds - altså et sted, hvor Socialdemokraterne plejer at få et folketingsmedlem valgt.

Tesfaye har i de seneste ti år været medlem af hele fire partier: Det kommunistiske DKP-ML, Enhedslisten, SF og altså nu Socialdemokraterne.

Ole Sohn melder sig ind i S
Ole Sohn melder sig ind i S

I SF var han næstformand i et lille år i 2012, men efter at Annette Vilhelmsen overtog formandsposten fra Villy Søvndal trak han sig fra sine politiske poster og meldte sig siden helt ud af partiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx