Af Sebastian Bjerring Jensen - 07/09-17 16:38; Opdateret: 07/09-17 16:59

Håndværkere sigtet for at voldtage kollega med kosteskaftHåndværkere sigtet for at voldtage kollega med kosteskaft

To håndværkere for kolding er blevet sigtet for at have misbrugt en kollega adskillige gange over en længere periode.

storybild

To håndværkere fra Kolding er blevet sigtet for at forulempe en arbejdskollega i 2016.

Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge sigtelsen har de to mænd fra den 10. marts til den 15. september misbrugt en anden mandlig kollega syv gange. Første gang skete det den 10. marts, hvor den 24- og 30-årige mand væltede den forurettede ned på jorden og pressede et kosteskaft op i endetarmen på ham, selvom han angiveligt skreg og bad dem stoppe.

Sådan har de fleste af overgrebene været, men også én gang brugte de to sigtede en tømrerblyant til at stikke op i mandens endetarm, mens der ved et andet tilfælde også var to medgerningsmænd til stede, da et kosteskaft blev brugt til at misbruge kollegaen, hvis ben var bundet sammen med et reb. I det sidstnævnte tilfælde blev overgrebet også filmet.

De to mænd er sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf om voldtægt ved at have udført 'anden kønslig omgang end samleje med tvang'.

Overgrebene har fundet sted på byggepladser og på firmaets lager.

Torsdag besluttede Retten i Kolding at varetægtsfængsle de to mænd til den 5. oktober.

JydskeVestkysten skriver, at de to sigtede nægter sig skyldige.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx