Af Fie West Madsen - 04/07-17 18:25

Stine blev bidt af dansk insekt - nu kan hun ikke tåle kødStine blev bidt af dansk insekt - nu kan hun ikke tåle kød

Kender du nogen, der skal holde sig langt fra det insekt?

storybild

50-årige Stine Lund har den sjældne alfa-gal-allergi.

En nat i januar 2015 vågnede 50-årige Stine Lund op med ekstremt ubehag. Hun havde heftig nældefeber over hele kroppen og blev nødt til at stå op. Det var langtfra første gang, hun havde døjet med anfald af nældefeber, men denne gang var det så voldsomt, at Stine Lund pludselig besvimede på gulvet.

»Jeg boede hos en veninde på det tidspunkt, og jeg nåede at råbe på hende, så da jeg kom til mig selv, ringede vi 1813, og de indlagde mig på Hvidovre hospital, som senere henviste mig til Gentofte allergiklinik,« forklarer Stine Lund, der i dag bor på Amager.

På det tidspunkt havde hun igennem 10 år været plaget af nældefeber. Hun havde besøgt hudlæger og fået lavet priktest, men ingen vidste, hvad hendes anfald skyldtes. På den måde var det held i uheld, at Stine Lund efter anfaldet den nat i 2015 blev sendt forbi allergiklinikken i Gentofte.

»Der sad en overlæge, som tog en del blodprøver og endte med at sige: 'Ja, du er allergisk over for kød fra pattedyr',« fortæller Stine Lund.

»'Gud fri mig vel, kan man være det?' Svarede jeg, for det vidste jeg slet ikke, man kunne være.«

Bidt af en flåt

Lægen spurgte efterfølgende Stine Lund, om hun var blevet bidt af en flåt, og det var hun – for 10 år siden, da hun havde været på telttur omkring Aarhus og Silkeborg.

Flåtbidet dengang har givet Stine Lund alfa-gal, som er et sukkerstof, der findes i pattedyr. Når flåten bider et pattedyr og efterfølgende bider et menneske, kan alfa-gal blive overført fra flåt til menneske – og hvis man er uheldig, kan det medføre den sjældne alfa-gal-allergi.

Allergien kan give en lang række velkendte allergiske reaktioner, som den nældefeber Stine havde oplevet, men så medfører den også, at man ikke kan tåle kød. I sjældne tilfælde kan der også opstå livstruende symptomer, som hævelse i ansigt og slimhinder eller astma-lignende vejrtrækningsbesvær, hvis man har alfa-gal-allergi og spiser kød.

»Nogle har nældefeber (kløende udslæt, red.) og andre får mere voldsomme allergiske reaktioner. Det lumske er, at symptomerne ikke kommer med det samme, som det gør med hvepseallergi. Hvis du spiser kød om aftenen, kommer allergien først mange timer senere, og derfor forbinder man ikke symptomerne med kød, fordi man ikke tænker, man kan være allergisk over for det,« forklarer Lene Heise Garvey, der er overlæge på Klinik for allergi på Gentofte Hospital.

Stine Lund havde da heller aldrig mistænkt kød som værende den udløsende faktor for hendes voldsomme nældefeber, netop fordi symptomerne kom forsinket – og ikke hver gang hun spiste kød.

»Jeg kunne godt spise kød uden at få anfald og spise forskellige mængder og få anfald. Det var ikke til at vide. Men lige før jeg fik diagnosen, faktisk to dage før jeg skulle på Gentofte i august 2015, havde jeg været på Trailerpark-festival i København og havde drukket et par øl og var taget hjem om natten, hvor jeg fik et anfald. Da jeg fortalte lægen, at jeg havde fået anfald om natten, kiggede han på mig og sagde: 'Ja så spiste du vel en burger?' Det svarede jeg ja til, og så blev han helt glad,« fortæller Stine Lund.

En sjælden sygdom

Hun er én af den meget lille gruppe danskere, der har alfa-gal-allergien, som er meget sjælden, fordi den, som med andre allergier, kræver, at kroppen udvikler antistoffer for netop alfa-gal – og det sker tilsyneladende kun for meget få.

»1,8 procent af den danske befolkning har antistoffer for alfa-gal, men af dem er det sandsynligvis kun et fåtal, der har allergien,« forklarer overlæge Lene Heise Garvey.

På Gentofte allergiklinik er der ni læger tilknyttet, som hver især har mellem fem og ti såkaldte alfa-gal patienter. Det var først i 2010, at danske læger blev opmærksomme på alfa-gal, og mange har stadig aldrig hørt om det, ligesom den generelle viden om allergien stadig er begrænset. Man ved eksempelvis ikke, præcis hvilken flåt, der videregiver alfa-gal, og man ved heller ikke, præcis hvordan det sker. Meget tyder dog på, at får man fjernet en flåt hurtigt, kan den ikke gøre så meget skade.

Alfa-gal-allergien er også på verdensplan en forholdsvis ny opdagelse og blev første gang beskrevet af en amerikansk professor i 2005.

Herhjemme er det især rådyr, der er bærere af flåten, og ifølge Lene Heise Garvey har en markant øget rådyrbestand i Danmark de seneste år medført langt flere flåter.

Et liv uden kød

Efter Stine Lund fandt ud af, hvad hun fejlede, har hun helt droppet at spise kød, og selvom det kan være lidt af et afsavn, så har hun ikke fortrudt beslutningen – for hun har ikke haft et anfald siden.

»Jeg har aldrig spist enormt meget kød, men jeg kan da savne en burger, og jeg kan savne kød, men samtidig, efter det anfald, hvor jeg faldt om, er der ikke noget at rafle om. Der er masser andet, jeg kan spise, og så længe man kan spise østers og drikke champagne, er det ikke helt skidt. Og det kunne være meget værre,« siger Stine Lund, som dog ofte må opleve ulemperne ved at have en meget sjælden allergi, som de færreste kender til.

»Jeg har oplevet at sidde på en restaurant og sige, at jeg har kødallergi, og så kigger de på en, og det ligner, de tænker, at man er en hysterisk speltdame, der i den her uge har besluttet, at det kan man ikke tåle, men jeg har også været mange steder, hvor de tager det meget alvorligt,« siger Stine Lund, som dog i det store hele ikke tager den kødfri livsstil så tungt.

»Nu skal jeg til Italien med masser lækre skinker eksempelvis, og så tænker man da øv, men så drikker jeg bare et ekstra glas vin eller kaster mig over deres oste!« lyder det fra Stine Lund.

For at undgå selv at blive ramt af den sjældne alfa-gal-allergi og andre flåtrelaterede sygdomme, har overlæge Lene Heise Garvey et par simple råd.

»Hvis man har været ude i en skov, på enge med langt græs eller i en have med rådyr, så skal man tjekke sig for flåter, for selvom alfa-gal er sjælden, er der større chance for at få, fx borrelia.«

Derudover minder hun om, at sygdommen er meget sjælden og kun rammer ganske få.

»Det er ikke noget, folk skal gå og blive bange for, for det er super sjældent, men for nogle kan det få tingene til at falde på plads,« siger Lene Heise Garvey.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx