Af - 28/05-14 21:50; Opdateret: 28/05-14 22:26

Ups! Forsvaret glemte udsendte soldaters stemmesedlerUps! Forsvaret glemte udsendte soldaters stemmesedler

50 udsendte soldater havde stemt til EU-parlamentsvalget, men deres stemmer blev glemt. Forsvaret undskylder.

storybild

Danske tropper i Afghanistan på patrulje med en enhed fra Camp Armadillo gennem det afghanske ørkensand. (Billede: Polfoto)

En fejl hos Forsvaret har betydet, at 50 stemmesedler fra udsendte soldater i forbindelse med det netop overståede EU-parlamentsvalg ikke er nået frem. Stemmerne bliver nu makuleret af Forsvarets Personeltjeneste.

Krigen i Afghanistan er slut: Alle soldater er nu hjemme
Krigen i Afghanistan er slut: Alle soldater er nu hjemme

Forsvarets Personeltjeneste har i går informeret Forsvarsministeriet om fejlen, og situationen har fremkaldt røde ører i organisationen.

- Jeg beklager dybt over for de af vores udsendte, hvis stemmer ikke er talt med. Jeg ser med stor alvor på sagen og vil nu tage skridt til at sikre, at det ikke sker i fremtiden, siger chefen for Forsvarets Personeltjeneste, generalmajor Niels Bundsgaard i en udtalelse.

43 soldater kan se frem til erstatning
43 soldater kan se frem til erstatning

Forsvaret kan over for metroxpress ikke oplyse, hvor de pågældende soldater har været udsendt. Det bedste bud – i forhold til antallet af brevstemmer – er dog Afghanistan.

En brevstemme skal, for at komme i betragtning ved et valg, være modtaget på det pågældende afstemningssted, inden afstemningen begynder på valgdagen.

Medie: Danmark sender fly til Baltikum
Medie: Danmark sender fly til Baltikum

I en pressemeddelelse fra Forsvaret fremgår det ikke, hvordan stemmesedlerne kunne forsvinde for derefter at dukke op igen. Den vagthavende pressemedarbejder hos Forsvaret har her til aften ikke yderligere kendskab til sagen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx