04/09-14 18:19

Tysker scorer hattrick i VueltaenTysker scorer hattrick i Vueltaen

John Degenkolb vandt sin tredje etape i årets Vuelta, da han sejrede på den flade 12. etape til Logroño.

storybild

(Billede: Polfoto)

Tyskeren John Degenkolb var hurtigst i spurten, da 12. etape af cykelløbet Vuelta a España blev kørt torsdag.

Rytteren fra Giant-Shimano-holdet besejrede i spurten belgieren Tom Boonen (Omega Pharma-Quick-Step).

Der var egentlig lagt op til en massespurt, men et styrt kort før mål betød, at kun cirka 10 rytteren endte med at dyste om etapesejren.

Etapen på i alt 166,4 kilometer blev kørt på en rundstrækning omkring Logroño.

Østrigeren Matthias Krizek (Cannondale) var torsdagens lykkeridder, som fik lov til at sidde alene i front i et meget langt udbrud, indtil han ganske forudsigeligt blev indhentet cirka 12 kilometer før mål.

Etapen bragte ingen større forskydninger i det samlede klassement.

Alberto Contador fører med et forspring på 24 sekunder til sin landsmand, Alejandro Valverde (Movistar).

Colombianeren Rigoberto Uran (Omega Pharma-Quick-Step) er nummer tre med et minus på 1.12 minutter til Contador.

Briten Chris Froome, der sidste år vandt Tour de France, er nummer fire. Sky-rytteren er 1.24 minutter efter den førende rytter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx