27/07-17 08:56

Bedre Psykiatri: Patienter risikerer at miste tillidenBedre Psykiatri: Patienter risikerer at miste tilliden

Det er meget alvorligt, at falske lægemidler til psykisk syge har været i omløb, mener Bedre Psykiatri.

storybild

København. Alvorligt syge danskere risikerer at være blevet behandlet med forfalsket medicin, oplyser Lægemiddelstyrelsen.

Og det bekymrer landsformand for de pårørendes forening Bedre Psykiatri, Birgit Elgaard.

- Det her handler først og fremmest om patientens sikkerhed. Men det handler også om patientens tillid til systemet. Derfor må en sag som denne ikke ske.

- Vi risikerer, at patienten mister tilliden til systemet, og det vil gøre det rigtig vanskeligt at behandle psykisk syge patienter, hvis patienten ikke har tillid til den behandling, han eller hun modtager, siger hun.

Den aktuelle sag er en af de første, hvor forfalsket medicin er havnet på det danske marked og hos danske patienter via den legale distributionskæde.

Birgit Elgaard mener dog ikke, at sagen kan negligeres som værende et enkeltstående tilfælde.

- Derimod skal vi tage det meget alvorligt og gøre noget ved sikkerheden her og nu.

- Medicinalindustrien og de danske myndigheder må blive enige om nogle procedurer, der kan sikre, at det ikke sker igen, siger hun.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx