Af Ritzau - 07/03-17 09:53; Opdateret: 07/03-17 14:26

Tysk fly fra Anden Verdenskrig med lig er dukket op i moseTysk fly fra Anden Verdenskrig med lig er dukket op i mose

Et tysk fly med liget af piloten om bord er fundet nær Birkelse ved Aabybro. Ammunitionsryddere er rykket ud.

storybild

(Billede: Henning Bagger)

Vraget af et fly fra Anden Verdenskrig er fundet nær Birkelse ved Aabybro i Nordjylland. I vraget er liget af flyets pilot samt ammunition.

Fundet af jagerflyet blev gjort mandag formiddag. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Jagerflyet, der ifølge politiet er af typen Bf 109 Messerschmitt, blev fundet på en mark, som under Anden Verdenskrig var en mose.

Området er i øjeblikket afspærret, og politiets teknikere og hærens sprængstofeksperter er ankommet til stedet.

De er ved at fjerne den ammunition, der er spredt derude, lyder det fra Michael Elkjær, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

De jordiske rester af piloten i flyet skal også bjærges.

Det var ejeren af ejendommen, Klaus Kristiansen, og hans 14-årige søn, som gjorde fundet.

De havde en formodning om, at flyet ville ligge der, da Klaus Kristiansens farfar havde hørt flyet styrte ned under Anden Verdenskrig.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær siger, at der i flere år har gået rygter om, at et fly var styrtet ned i området.

- I mange år har man på egnen vidst, at der formentlig lå et fly et sted i området. Så derfor var landmanden opmærksom på, at der kunne dukke noget op, da han gik og ordnede derude, siger han.

Mandag informerede Nordjyllands Politi den tyske ambassade om, at de havde fundet et nedstyrtet tysk jagerfly.

Hvorvidt man vælger at bjærge jagerflyet op af jorden, ved Nordjyllands Politi endnu ikke.

Ifølge hjemmesiden Airwar over Denmark, der er anerkendt som værende troværdig blandt historikere, kan flyet meget vel være Bf 109 G6 411920.

Det styrtede under en træningsmission ned vest for Birkelse den 16. november 1944.

Det skete, da piloten fløj for langsomt, mistede kontrollen med flyet og styrtede klokken 08.40. Der er rejst en gravsten for piloten på kirkegården i Frederikshavn den 21. november 1944.

I 2012 blev en tysk He-219 natjager bjærget fra havet ud for Hirtshals.

Dette fund blev betegnet som lidt af en sensation, idet der var tale om et Heinkel-bombefly, som der er fundet meget få vrag af.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx