06/08-17 14:30; Opdateret: 06/08-17 16:28

Mand mister livet i kollision med lastbilMand mister livet i kollision med lastbil

En trafikulykke i Næstved har kostet en 33-årig mand livet. Vestre Ringvej blev spærret i begge retninger.

storybild

Næstved. En 33-årig mand mistede søndag eftermiddag livet, da han i en personbil kørte frontalt sammen med en lastbil på Vestre Ringvej i Næstved.

Ulykken skete på lige vej og nær en rundkørsel ved Slagelsevej og Vestre Ringvej. Personbilen kom af ukendte årsager over i den forkerte side af vejen. Her ramte bilen den modkørende lastbil, oplyser politiet.

Den 33-årige var alene i bilen. Chaufføren i den tysk indregistrerede lastbil kom ikke noget til. Men han var stærkt chokeret, oplyser indsatsleder Erik Andersen fra Midt- og Sydsjællands Brand & Redning til netmediet sn.dk.

En bilinspektør skal forsøge at klarlægge fart og andre omstændigheder ved ulykken, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. I forbindelse med oprydningsarbejdet blev Vestre Ringvej spærret i begge retninger.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx