05/04-18 00:53

Pape indrømmer mangelfulde oplysninger til FolketingetPape indrømmer mangelfulde oplysninger til Folketinget

Justitsminister Søren Pape Poulsen kalder sag om PET-oplysninger ærgerlig, men afviser misinformation.

storybild

København. Under ministeransvar forsikrede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) tre gange Folketingets Retsudvalg om, at når Tilsynet med Efterretningstjenesterne beder Politiets Efterretningstjeneste (PET) om at slette irrelevante oplysninger om borgere, så slettes de også.

Men nu viser det sig, at Pape gav mangelfulde oplysninger.

Således viser det sig ifølge Politiken, at ligesom at de generelle slettefrister i PET-loven på 10 og 15 år ikke efterleves, så sikrer den "indirekte indsigtsordning" heller ikke sletning af borgernes oplysninger i PET-arkiverne.

Det er altså stik mod, hvad justitsministeren tre gange sagde under samrådet 20. marts.

Her kaldte Søren Pape Poulsen den indirekte indsigtsordning for "en god ordning", som sikrer, at PET ikke uberettiget behandler oplysninger.

Dermed levede ministeren ikke op til ministeransvarlighedsloven under samrådet. Det vurderer Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret på Københavns Universitet:

- Som jeg læser det, har ministeren ikke givet fyldestgørende oplysninger til samrådet, og hans svar kan måske endda være egnet til at vildlede Folketinget, siger han til Politiken.

Søren Pape Poulsen afviser at have misinformeret Folketinget:

- Det er skudt over målet at tale om misinformation. Samrådet handlede ikke om den her særlige ordning. Og desuden kendte jeg ikke til den særlige ordning, da jeg sad i samrådet, skriver han i en mail til Ritzau.

- Havde jeg haft den viden dengang, som jeg har i dag, ville jeg have redegjort for ordningen på samrådet. Men det ændrer selvfølgelig ikke ved, at jeg synes, det er en ærgerlig sag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk sangerinde skal giftes
bt.dk
Mindst ni personer dræbt i Canada...
bt.dk
Det alle taler om: Men guld-snakken...
bt.dk
FIFA vil udvide turnering: Er blevet...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx