Af - 21/10-14 12:49

Ny trend: Unge kvinder vil se mere 'kunstige' udNy trend: Unge kvinder vil se mere 'kunstige' ud

Tendens. Flere unge danske kvinder vil gerne have et 'kunstigt look', når de får lavet kosmetiske operationer.

storybild

Camille Nielsen på 30 år elsker det 'kunstige look'. (Billede: Horst Süsselbeck)

Mens det tidligere skulle se naturligt ud, når kvinder f.eks. fik lavet brysterne større, så er det ikke længere tilfældet for en stor del unge kvinder.

I stedet efterspørger de det 'kunstige look', viser en rundringning til flere danske plastikkirurger, som metroxpress har foretaget.

Camille elsker det kunstige look: - Kun økonomien sætter grænser
Camille elsker det kunstige look: - Kun økonomien sætter grænser

- Det er noget vi oplever, at flere unge kvinder gerne vil se mere kunstige ud. Nogle vil have store og markerede bryster, der ser uægte ud, og der er også dem, som får lavet deres læber væsentligt større. Det er på alle fronter, siger Pavia Lumholt, plastikkirurg på Teres Hospitalerne.

En af de danske kvinder, der gerne vil have et 'kunstigt look', er 30-årige Camille Nielsen. Læs hendes historie her.

Også i Aarhus på AROS Privathospital genkendes tendensen.

- Vi oplever flere unge kvinder, som gerne vil have det markerede og kantede look, hvor man kan se, at brysterne er uægte. Det er nok omkring halvdelen, som gerne vil have det sådan, mens den anden halvdel vil have det naturlige, siger plastikkirurg Charlotte Weile.

Ligeledes bliver emnet diskuteret på plastikkirurgi-portalen Mylooks, hvor flere kvinder giver udtryk for deres ønske om at se 'uægte ud'.

Ifølge Jesper Nygart fra Nygart Privathospital har de unge kvinder et typisk ønske.

Stacey bestormet af vrede mænd: Lavede guide til store bryster uden operation
Stacey bestormet af vrede mænd: Lavede guide til store bryster uden operation

Riget advarer: Farlig væske sender danskerne på hospitalet
Riget advarer: Farlig væske sender danskerne på hospitalet

- Det er ofte runde bryster, som man godt kan se er uægte. Det er vigtigt for dem, at de bliver store og at man evt. kan se kanten af brystimplantatet, siger han.

Alle plastikkirurgerne er dog enige om, at de 'kunstige' kvinder stadig udgør et mindretal blandt en stor mængde at kosmetisk opererede kvinder.

- Det er ikke flertallet af vores patienter, der ønsker den slags kirurgi, og det er den skandinaviske stil, vi tilstræber, siger Pavia Lumholt, plastikkirurg på Teres Hospitalerne.

Fra mand til lolitadukke: Har brugt en halv million på plastik
Fra mand til lolitadukke: Har brugt en halv million på plastik

Den nye trend er kommet inden for de senere år, mener kønsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitet.

- Flere af dem er formentlig inspireret af de sociale medier og tv-stjerner, som har fået kosmetiske operationer. Linse Kessler er f.eks. et ikon for mange unge mennesker. Derudover er der også kommer mange flere muligheder for sådanne operationer, siger hun.

Går du meget op i plastikkirurgi og har du en god historie om emnet, så tip os her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx