Af Niels Pedersen - 16/04-17 22:15; Opdateret: 16/04-17 22:29

17-årige Jonas eftersøges: Forsvandt fra sin egen fest17-årige Jonas eftersøges: Forsvandt fra sin egen fest

Teenageren forsvandt torsdag, og er ikke set siden.

storybild

Jonas Schmidts familie efterlyser ham på Facebook, og har søndag aften bedt om politiets hjælp med at få ham hjem.

17-årige Jonas Schmidt holdt en fest med nogle venner på Havnevej i Hundested torsdag aften, men omkring midnat forlod han festen. Siden har ingen set Jonas.

Han bliver efterlyst på Facebook, og Nordsjællands Politi bekræfter overfor BT, at han også er blevet meldt savnet hos dem. Det skete søndag aften klokken 18.13.

- Vi tager anmeldelsen meget alvorligt og er netop nu på vej ud til forældrene for at afhøre dem i sagen, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Dan Houtved.

Jonas Schmidt har før forladt forældrenes bolig - som ligger tæt på Hundested Havn - men aldrig i så lang tid.

- Normalt foretager vi os ikke så meget, når en person i den alder forsvinder, men nu har han været væk i tre dage, så vi afsætter store ressourcer til eftersøgningen, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi Dan Houtved.

Ifølge efterlysningen på Facebook-siden Forsvundne personer, virkede Jonas Schmidt 'lidt mærkelig' på flere af vennerne til festen, før han pludselig forsvandt, men det er ikke en oplysning politiet på nuværende tidspunkt kan bekræfte.

Idet der er gået så lang tid fra Jonas Schmidts forsvinden til der lå en anmeldelse har politiet valgt ikke at sende helikoptere i luften, da han kan være kommet langt væk fra sin bopæl. Men flere patruljevogne leder efter ham søndag aften.

- Vi har ingen konkret mistanke om noget kriminelt eller mistænkeligt, men man frygter det værste, når der ikke har været livstegn fra ham i så lang tid, siger Dan Houtved.

Idet der er gået så lang tid fra Jonas Schmidts forsvinden til der lå en anmeldelse, har politiet valgt ikke at sende helikoptere i luften, da han kan være kommet langt væk fra sin bopæl. Men flere patruljevogne leder efter ham søndag aften.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx