Af Niels Pedersen - 26/03-18 12:13

Autohandlers annonce går sin sejrsgang på Facebook: Folk er flade af grin over placeringen af varevognenAutohandlers annonce går sin sejrsgang på Facebook: Folk er flade af grin over placeringen af varevognen

Det kan være svært at fange potentielle kunders interesse. Men autohandleren Vejen Auto fandt en sjov og noget alternativ måde at skabe opmærksomhed om en brugt VW Transporter, som de havde til salg.

storybild

Vejen Auto skabte en hel del opmærksomhed om en brugt VW Transporter, de havde til salg, ved at placere den foran autoforhandlerens facade, så det lignede, at det var en fotovogn.

Den mørkeblå varevogn ligner til forveksling en fotovogn, og det udnyttede Vejen Auto til at drille bilisterne på Præstevænget i den sydjyske by - og give følgerne på Facebook et godt grin.

'Vi har længe forsøgt at få vores kunder til at sænke farten og se vores gode tilbud.. Nu har vi fundet løsningen,' skriver Vejen Auto på Facebook, hvor de den 21. marts delte et par billeder af VW Transporteren, hvor den holder i vejsiden, som var det en fotovogn, der var klar til at blitze fartglade bilister.

»Der holder faktisk ofte en fotovogn på Præstevænget, som er en omfartsvej med en hel del trafik. Så vi syntes, det var oplagt at lave lidt sjov med det og placere Transporteren, så den lignede en fotovogn,« siger Vejen Autos indehaver Christian Nissen.

»Den holdt der kun i to-tre timer, men der var en del bilister, som fik travlt med at sænke farten. Så vi tog et par billeder af bilen og lagde dem på Facebook som en lille, sjov salgs-gimmick,« griner han.

Blandingen af humor og bilisternes frygt for en bøde virkede efter hensigten for Vejen Auto. Facebook-opslaget er blevet delt og kommenteret langt mere, end brugtvognsforhandlerens salgsopslag på det sociale medie har for vane. De fleste brugere morer sig over opslaget - også nogle af dem, der troede, det var en fotovogn, der holdt i vejsiden.

'Hahaha troede fanme det var en atk bil da jeg kørte hjem i dag fedt lavet,' skriver Andreas Laursen Guldfeldt.

I øvrigt gav Vejen Autos lille salgstrick pote - for VW Transporteren er allerede blevet solgt.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

1,2 mio. danske passwords lækket på...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Wozniacki bedre rustet end tidligere:...
bt.dk
Pernille Skipper står foran sit livs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx