Af - 10/01-14 06:30

Minister: Lærlinge i byggeriet skal beskyttes bedreMinister: Lærlinge i byggeriet skal beskyttes bedre

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) bevilger 4,5 millioner kroner til forebyggelse af arbejdsulykker blandt lærlinge i byggeriet.

storybild

Sikkerheden skal op på erhvervsskolerne og ude på praktikstederne, mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som i dag bevilger 4,5 millioner kroner til formålet. (Billede: polfoto/arkiv)

Det kan være farligt at lægge tegl i 10 meters højde eller save en bjælke over med en hvinende rundsav. Især hvis man er uerfaren. Derfor har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) valgt at bevilge 4,5 millioner kroner til tiltag, der skal forbedre sikkerheden for lærlinge i bygge – og anlægsbranchen.

Lærlinge får for lidt og for dårlig undervisning
Lærlinge får for lidt og for dårlig undervisning

- Det er altid arbejdsgivernes ansvar at sørge for et sikkert arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Men som samfund har vi også en stor interesse i, at unge ikke bliver ramt af arbejdsulykker og får en god start på arbejdslivet. Så det er godt sted at bruge pengene, siger hun.

Der er cirka 5.000 arbejdsulykker i bygge-og anlægsbranchen om året, og lærlinge og nyuddannede tømrere, murere og andre håndværkere er stærkt overrepræsenterede.

Uddannelsesgaranti kan føre til arbejdsløshed
Uddannelsesgaranti kan føre til arbejdsløshed

Dansk Byggeri har en målsætning om at reducere antallet af alvorlige arbejdsulykker med 25 procent i 2020. Arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Mette Møller Nielsen siger:

- Arbejdsgiverne ved, hvad der skal gøres. Men vi mangler at få omsat det til ændret adfærd. Svendene og mestrene skal gå forrest og lære de unge, at sikkerheden skal være i orden. En 17-årig lærling er påvirkelig, så siger en mester, at her på virksomheden har vi altså sele på, når vi arbejder i højden, så bliver der lyttet.

Tømrer: Kvindelige lærlinge er en guldåre
Tømrer: Kvindelige lærlinge er en guldåre

Bevillingen skal blandt andet bruges på at aflønne to konsulenter fra Dansk Byggeri, som skal rådgive erhvervsskolerne i, hvordan eleverne får gode vaner i sikkerhed med sig ud på arbejdspladserne. Desuden vil der blive brugt penge på at oplyse virksomhederne om, at de skal tage lærlingenes sikkerhed alvorligt.

Morten Ryom, formand Erhvervsskolernes Elevorganisation, hilser bevillingen mere end velkommen:

- Det er fucking vidunderligt! Jeg er helt sikker på, at det vil virke, når indsatsen både rettes mod erhvervsskolerne og arbejdsgiverne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx