17/08-17 14:13

Minister: Nødberedskab for politikadetter er et rimeligt kravMinister: Nødberedskab for politikadetter er et rimeligt krav

Når Politiforbundet ikke vil indgå overenskomstaftale, hindrer de politikadetters arbejde, mener Sophie Løhde.

storybild

København. Politikadetter har fået strejkeret, men bliver det med eller uden krav om et nødberedskab, som kan sikre, at samfundsmæssige opgaver fortsat kan løses?

Det skal Moderniseringsstyrelsen og Politiforbundet endnu engang forsøge at komme til enighed om, når de torsdag eftermiddag mødes for at fastlægge en overenskomstaftale for landets politikadetter.

Innovationsminister Sophie Løhde (V), som står i spidsen for Moderniseringsstyrelsen, er ærgerlig over, at forhandlingerne har trukket i langdrag og varet i månedsvis.

- Politiforbundet har sagt, at muligheden for at strejke var helt centralt. Det krav har vi imødekommet, men vi har sagt, at der selvfølgelig skal være et nødberedskab, fuldstændig som vi kender det inden for sundhedsvæsenet.

- Det synes jeg, er et fuldstændigt rimeligt krav at stille, siger hun.

Ministeren håber, at de to parter lander en aftale senere på dagen, men hun tør ikke spå om, hvorvidt det er realistisk.

- Så længe Politiforbundet ikke ønsker at indgå en overenskomstaftale, så blokerer de for, at politikadetterne kommer på gaden, siger hun.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx